Aktuelle nyheder - Byggeri

Ny kulturrig bydel skyder op i AarhusEntreprenøren og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard mærker stor interesse for at blive en del af den nye bydel, hvor der vil blive bygget 89.000 etagekvadratmeter.

Ny kulturrig bydel skyder op i Aarhus

I denne uge påbegynder A. Enggaard opførelsen af Sydhavnskvarteret i Aarhus, der bliver et samlingspunkt for både kultur, erhverv samt iværksætteri i samspil med socialt udsatte

Del artiklen på

Realiseringen af Sydhavnskvarteret nord for Jægergårdsgade kom den 10. juni et stort skridt nærmere, da Aarhus Kommunes byråd vedtog en ny lokalplan for området. Beslutningen markerede afslutningen på en grundig og ambitiøs udviklingsproces, hvor to projektteams, der tilbage i 2019 vandt betinget købsret til områdets byggezoner, har arbejdet tæt sammen med Aarhus Kommune og andre aktører om udarbejdelse og godkendelse af først en samlet bydelsplan for området og siden selve lokalplanen.

Entreprenør og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard udgør sammen med PKA Pension, Aart Architects, Schmidt Hammer Lassen Architects, Labland Architects og Rum 3 Studio det ene af de to projektteams, og med den godkendte lokalplan i ryggen er parterne nu klar til tage arbejdshandskerne på.

Allerede i denne uge går A. Enggaard for første gang i jorden på Sydhavnen, og det glæder salgs- og udviklingschef Peter Thorsgaard:

- Det er på mange måder en kulmination på et meget grundigt og givende forarbejde, hvor vi sammen med kommunen og en lang række aktører har udviklet et projekt for, hvordan Sydhavnskvarteret skal udforme sig. Vi er meget glade og stolte over, at vi nu kan tage hul på udviklingen af Sydhavnskvarteret, der bliver en fantastisk, ny kulturrig bydel med et dynamisk erhvervsliv og plads til byens socialt udsatte, siger Peter Thorsgaard.

Læs mere under billedet...

Urbant og tætbebygget
Visionen for det tidligere industriområde er at skabe en særdeles mangfoldig bydel, der bliver samlingspunkt for både erhverv, kultur og iværksætteri i samspil med socialt udsatte borgere. Bydelen kommer til at have et urbant og tætbebygget udtryk, der suppleres med rekreative områder som caféer, byrum samt et tidligere kulkransspor, der omdannes til en gangforbindelse hævet over gadeniveau.

Samlet lægger den nye lokalplan op til opførelsen af 89.000 etagekvadratmeter, hvoraf A. Enggaard-teamet er ansvarlig for langt størstedelen. A. Enggaards del indbefatter i alt 75.000 etagekvadratmeter, der vil blive udgjort af blandt andet et kontorhøjhus, to hoteller samt nye lokaler til spillestedet Train og Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, VIA samt en række aktører forankret i Sydhavnen:

Første etape bliver højhuset, der rummer 37.000 etagekvadratmeter kontorer fordelt på 26 etager, og de første bygninger ventes at stå klar til ibrugtagelse i 2024/2025.

-los


Læs mere om Byggeri

22/6 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.