Ny projektleder i Base ErhvervMartin Kajhøj Johnsen.

Ny projektleder i Base Erhverv

Martin Kajhøj Johnsen er pr. 1. juli ansat som projektleder hos entreprenørvirksomheden Base Erhverv i Horsens

32-årige Martin Kajhøj Johnsen er pr. 1. juli ansat som projektleder hos entreprenørvirksomheden Base Erhverv i Horsens. Han er nyuddannet ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus med tekniske installationer som speciale, og er desuden uddannet elektriker.

Martin Kajhøj Johnsen har som afgangsprojekt på ingeniøruddannelsen været daglig projektleder for Base Erhverv under opførelsen af 8700 m2 nyt domicil til Østjysk Våbenhandel i Hedensted – et af Europas største jagtcentre. Desuden har han som praktikant deltaget i opførelsen af et nyt hovedsæde til Mariagerfjord Vand i Hadsund.

Base Erhverv blev etableret i 2003, og hovedformålet er at udføre erhvervsbyggeri i hoved- og totalentreprise. Base Erhverv etablerede den 1. marts 2011 selskabet Base Erhverv Øst, der fra sit domicil i Roskilde skal varetage aktiviteterne øst for Storebælt.

- kj

27/6 2014