Ny teknologi er også for de mindre virksomheder

Fremtidens teknologi er klar til at blive taget i brug på byggepladserne

Af Dan Bjerring

Digitaliseringen og den nye teknologi har vundet ind over alt i det danske samfund, men hvad med byggeriet? Står byggeriet ikke stille, når det drejer sig om digitalisering, og hvad kan vi egentlig forvente os af fremtidens byggepladser?

Det er noget af det, man blandt andet ser på hos Fællesfonden, der har startet et fælles vidensdelingsprojekt kaldet Vision 2030.

Teknologi klar til at tage i brug
BygTek har talt med Michael H. Nielsen, der i en lang årrække har fulgt byggebranchen på nærmeste hold og ikke mindst omstillingen omkring digitalisering.

Han mener, at digitaliseringen og ny teknologi vil vise sig på mange områder til fremtidens byggeplads:

– Den temadag, vi netop har holdt i Fællesfonden, viser, at masser af teknologi er klar til at blive taget i brug i byggeriet. Det er blandt andet omkring droner, robotter og registrering af de ting, vi går og laver på byggepladsen, forklarer han.

Aflaster nedslidning
Der vil også omkring arbejdsmiljøet være forskellige hjælpemidler, som aflaster nedslidning, og hvor noget produktion kan flyttes til blandt andet robotter:

- Vi vil se teknologien vinde indpas på mange måder, og det opsigtsvækkende ved vores temadag var, at ganske mange teknologier er modne til at tage i brug på byggepladserne. Det er ting, man kan gå ud og købe i dag og implementere i morgen. Det er en markant ændring i forhold til, hvad jeg i hvert fald har oplevet tidligere, og jeg var selv imponeret over, hvad der findes af løsninger og er klar til at blive taget i brug, siger Michael H. Nielsen til BygTek .

Slipper ikke for bureaukrati
De fleste vil måske umiddelbart frygte, det vil betyde en masse bureaukrati, hvis der skal ske en yderligere registrering af arbejdet på byggepladsen i form af kontrol og dokumentation, men Michael H. Nielsen tror, at byggeriet er nødt til at erkende, at deres kunder og de krav, der er til at bygge, i fremtiden vil kræve mere dokumentation:

- Det gælder uanset, om vi arbejder for en pensionskasse, den private forbruger eller en kommune. Der vil være krav om, at vi dokumenterer, hvad det er, vi laver. Det gælder ikke mindst, når vi i fremtiden skal bygge endnu mere bæredygtigt. Det kan vi gøre ved enten at lave et papirhelvede, eller vi kan begynde at bruge de teknologiske muligheder i digitaliseringen til at aflaste det manuelle arbejde og lave en automatisk registrering, siger han.

Hvad med medarbejderne?
Men hvordan vil den enkelte medarbejder mærke de nye tider? Her er Michael H. Nielsen ikke i tvivl om, at det vil blive positivt modtaget.

Han peger eksempelvis på robotter, der kan skære plader ud på mål, hvor man ikke skal stå med en dyksav i dårlige arbejdsstillinger og støv. I stedet er der nu en maskine, hvor man indtaster tallene på mobiltelefonen, og så kommer pladerne skåret ud i de mål, man skal bruge:

- Det øger produktiviteten, og det aflaster medarbejderne ved, at de kan bruge deres krop og deres arbejdstid på noget andet end nedslidende, støjende og støvende arbejde, siger Michael H. Nielsen.

Han understreger, at mange af de nye teknologier allerede er blevet billigere og at prisen vil falde yderligere.

De fleste kan være med
BygTek peger på, at udviklingen vil kræve så store investeringer, at det kun bliver de store virksomheder, der kan magte det. Det vil efterlade de mindre virksomheder på bagperronen:

- I nogle byggesager vil det nok være tilfældet. Det vil være afhængigt af opgavens størrelse, ganske som i dag. Men jeg tror, at mange af teknologierne kan bruges også af de små virksomheder. Man skal jo ikke gøre det for teknologiens skyld, men fordi der er nogle effektiviseringsgevinster, så man kan producere mere. Det kan gælde både store og små virksomheder. Det vil nok være nogle af de store og mellemstore virksomheder, der er ’first movers’, men jeg er helt sikker på, at også for mange små virksomheder, hvis de eksempelvis er specialister inden for et eller andet felt, kan de tage teknologien til sig og, så de bliver konkurrencedygtige og kan agere i markedet fremadrettet, sige Michael H. Nielsen.

Smarte sensorer sparer energi
Virksomheden GK Danmark har inden for bygningsdrift udviklet en sensorteknologi, som måler bygningers varmeforbrug, elektricitet, vand, indeklima og luftfugtighed, så man kan tilpasse energiforbruget til bygningens behov og skabe et sundere indeklima:

- Og det er ikke små besparelser, der her tales om. I klimapartnerskaberne blev det vurderet, at der kan spares 650.000 tons CO2 om året, hvis vi blev bedre til at styre energiforbruget og de tekniske installationer i vores bygninger, forklarer Michael H. Nielsen.

Der er også meget at hente på byggepladserne. Målinger af energiforbruget viser eksempelvis, at nogle byggepladser bruger mere strøm om natten end om dagen på grund af manglende styring:

- Når vi indsamler viden, bliver vi klogere og kan handle på de indsigter, vi får. Det er én af erfaringerne fra Contech Labs udviklingsprojekter, siger han.

Hyperspektrale kameraer
Hyperspektrale kameraer kan gøre os klogere på bygningerne. Kameraerne bruger ultraviolet og infrarødt lys til at scanne bygninger og kan identificere farlige stoffer, som blandt andet asbest.

I dag bliver meget materiale deponeret på grund af mistanke om asbest, men i virkeligheden indeholder 95 procent af det farlige affald slet ikke asbest:

- Tænk lige over, hvor meget mindre spild vi ville få, hvis vi brugte kameraerne hver gang, vi havde mistanke om asbest. På samme måde kan vi bruge droner til at inspicere bygninger i højden for at se, om der er revner i betonen, der kræver udbedring. Vi får data hurtigt og let, som vi før ville have brugt dagevis på at indsamle. Ja, i det hele taget skal vi blive bedre til at håndtere store datamængder og bruge indsigterne til at gøre vores processer mere intelligente, siger Michael H. Nielsen.

Også på erhvervsuddannelserne
Nye teknologier og digitale arbejdsprocesser skal også finde vej til byggeriets erhvervs- og efteruddannelser, for branchens medarbejdere skal klædes på til den nye virkelighed.

Det er en erkendelse, som uddannelserne inden for byggeri og tekniske installationer skal arbejde ud fra:

- Så lad os komme i gang. Fremtiden tilhører de højteknologiske virksomheder – også indenfor bygge- og installationsbranchen, slutter Michael H. Nielsen.

FAKTA

Fællesfonden af 1961 består af 3F, Dansk Metal, Malerforbundet, El-forbundet, Blik & Rør, BAT, DI Byggeri, Teqniq Arbejdsgiverne, Dansk Håndværk, Danske Malermestre og Entreprenørforeningen af 1946. 

Fællesfonden har igangsat et vidensdelingsprojekt kaldet VISION 2030, der samler fondens medlemmer til en fælles temarække, hvor der bliver diskuteret fælles udfordringer og besøgt pionerer, der giver input til fremtidens byggeri.