Ny type åbent og venligt parkeringshus er på vejP-huset har en samlet størrelse på 19.500 kvadratmeter og det tager fra start til slut blot otte måneder at opføre. Det ventes at stå færdigt i november 2019.

Ny type åbent og venligt parkeringshus er på vej

19.500 m2 P-hus i Søborg med plads til 780 biler bliver opført efter et nyt NCC-koncept. P-huset bliver mere trygt, effektivt, billigt i drift og tager kun otte måneder at opføre

Det nye P-hus på seks etager bidrager til at dække det stigende behov, der er for parkering i hovedstadsområdet i takt med, at byen vokser. NCC har stor erfaring med at opføre parkeringsanlæg og har nu udviklet et nyt koncept, der giver et funktionelt og driftsvenligt P-hus. Det nye P-hus kommer til at ligge i Gladsaxes nye, grønne bydel, Tobaksbyen, og opføres for Maycon Ejendomsudvikling, der har ansvar for den overordnede udvikling af bydelen.

P-huset vil umiddelbart henvende sig til områdets virksomheder, herunder Gladsaxe Company House, som NCC har udviklet, opført og selv har hovedsæde i. Desuden henvender det sig til gæster i det hotel, der skal bygges på grunden lige ved siden af og endelige vil brugere af den kommende letbane også have gavn af at kunne parkere bilen i Tobaksbyens nye P-hus.

- Vi har rigtig gode erfaringer med vores P-hus koncept, som vi første gang benyttede på Herlev Hospital sidste år. Det indfrier brugernes behov for tryg og nem parkering og giver samtidig bygherren en bygning, der er gennemtænkt både i opførelsesfasen og drift, siger sektionsdirektør Lars Scheibel, NCC Danmark.

P-huset har en samlet størrelse på 19.500 kvadratmeter og det tager fra start til slut blot otte måneder at opføre. Det ventes at stå færdigt i november 2019.

Transparens i et p-hus af stål
Mange kender den utrygge følelse ved at bevæge sig rundt i et mørkt og lukket p-hus. Men ved at bygge i lette stålkonstruktioner i stedet for massive betonelementer får p-huset i Tobaksbyen et mere åbent og venligt udtryk. Belysningen, facadeløsning og overskuelighed sørger for, at der ikke er mørke kroge, der kan skabe en utryg stemning om aftenen.

- Når vi bruger stål, får vi mere transparens i huset. Det giver bedre udsyn for både kørende og gående trafikanter, forklarer Lars Scheibel.

P-huset bliver et af Danmarks største og der bliver gjort en særlig indsats for, at den markante bygning falder bedst muligt ind i bybilledet. Det sker ved hjælp af en særlig facadebeklædning, der med gennembrudte, skiftevis skråtstillede metalplader skaber et levende indtryk.

Ventilation overflødig
Bygningens åbne struktur sikrer gode brand- og ventilationsforhold, hvilket betyder, at mekanisk ventilation ikke er nødvendig. El-forbruget er derved begrænset til lys, drift til to elevatorer og selve p-anlægget. Desuden bygger konceptet på standardiserede løsninger, der gør, at delene er nemme at samle og dernæst skille ad, når bygningen måske ikke længere skal være P-hus, ændres eller udvides. Desuden er alle processer fuldt digitaliserede og detaildesignet i 3d til arbejdstegningsniveau.

NCC er totalentreprenør på projektet. Det er tegnet af arkitekt Holscher Nordberg, mens Krabbenhøft & Ingolfsson er konstruktionsingeniør. NCC Engineering har deltaget med installationsrådgivning samt parametrisk design og endelig har Rambøll stået for brandrådgivningen.

-jhn

14/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære