Nye huse har problemer med mørtelfuger

Nye huse har problemer med mørtelfuger

Ifølge HusCompagniet er der registreret et markant højere antal fugeskader i de senere år. Skaderne ses på huse leveret i Jylland og på Fyn – samt ganske få på Sjælland – i perioden 2017-2022.

Kim Sejr, journalist

Mange af de helt nye huse har store problemer med de udvendige mørtelfuger, som smuldrer og falder ud efter få år, skriver dr.dk. Det kan Kontant afsløre sammen med Børsen.

Problemet plager rigtig mange af landets nybyggede typehuse. Det er i hvert fald vurderingen fra bygningsingeniør Morten Mathiasen, der har 20 års erfaring i byggebranchen og har gennemført mere end 9.000 bygningsinspektioner.

- Et sundt murværk skal ikke smuldre efter fem år, men det er et problem, vi ser rigtig tit. Det er nok op imod 40 procent af typehusene, som har det her problem, siger han til dr.dk.

Han bakkes op af Kristian Ley Krath, der er advokat ved Sagførerne, hvor han særligt arbejder med entreprisesager.

- Syv ud af ti henvendelser, vi får omkring fejl og mangler, handler om problemer med murværket. Folk kan se, at deres fuger smuldrer.

Med i det estimat fra eksperterne er Lars Kristensen fra Vejle. Han fik for fem år siden bygget et nyt hus af virksomheden HusCompagniet, Nordens største typehusfirma.

- Det er jo hele vejen rundt. Der er ikke noget sted her, der ikke smuldrer, siger han, da han viser huset frem til Kontant.

Lars Kristensen er også formand for den lokale grundejerforening. Og ifølge ham står flere af hans naboer med samme problem som ham.

- Vi har 23 huse i vores lille grundejerforening her, og jeg gætter på, at vi kan finde det her problem nærmest på dem alle sammen, hvis vi går rundt.

Alle 23 huse er bygget af HusCompagniet.

Sammen med journalister fra Dagbladet Børsen har Kontant gennemgået en lang række henvendelser fra frustrerede huskunder med smuldrende fuger. Og det er ikke kun HusCompagniet, der har problemer.

HusCompagniet har ikke ønsket at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar, at problemerne med de smuldrende fuger alene relaterer sig til mørtel leveret af en specifik leverandør til huse bygget i Jylland og på Fyn mellem 2017 og 2022.

Typehusfirmaet oplyser, at de tager det fulde ansvar for udbedring af fugeskader. Men de afviser, at problemerne skyldes byggeprocessen, det håndværksmæssige arbejde eller manglende afdækning.

Virksomheden skriver desuden selv på deres hjemmeside følgende:

Det har i den seneste tid været mediedækning omhandlende byggebranchen med fokus på bl.a. fugeskader.

I HusCompagniet søger vi altid at leve op til den store tillid, som kunderne udviser ved at vælge os til at bygge deres hjem. 

Derfor tager vi også ansvar for udbedringen, hvis der opstår uforudsete problemer. Det gælder uanset, om problemerne skyldes produkter eller udførelse. Vi gør vores yderste for at udbedre problemerne så hurtigt som muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten og resultatet.

HusCompagniet har desværre registreret et markant højere antal fugeskader i de senere år. Skaderne ses på huse leveret i Jylland og på Fyn – samt ganske få på Sjælland – i perioden 2017-2022.

Denne type smuldrende fuger er et brancheproblem, der beklageligvis både har ramt typehusfirmaer, erhvervsbyggeri og private bygherrer. Det har ikke noget at gøre med hverken byggeprocessen, det håndværksmæssige arbejde eller manglende afdækning. 

Fugeskaderne relaterer til en mørtel leveret af en specifik leverandør. HusCompagniet har ikke benyttet denne leverandør i flere år.

 

 

12/6 2025
  • Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    byggeri ›Når Jonas Vingegaard igen skal forsøge at skrive sig ind i historiebøgerne i 2026 med jagten på sejr i Giro d'Italia og Tour de France, vil det fortsat være med Bygmas logo på hjelmen
  • Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    politik ›EU-direktivet om "løngennemsigtighed", der skulle være trådt i kraft i kraft i juni 2026, er udskudt i et halvt år
  • Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    tilbygning ›Ventetiden i landets kommuner på en byggetilladelse er blevet kortere sidste år. Det tog 2025 i gennemsnit 56 dage at få behandlet en byggesag i kommunen. Men sagsbehandlingstiden blev længere i 60 - af de 98 kommuner
  • Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    byggeri ›KL har udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om de enkelte kommuner overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Samlet set har Københavns Kommune nedbragt ventetiden det seneste år
  • Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    byggeri ›Udviklingen i det nye Gellerup-område Abildhøj fortsætter. Senest har der været rejsegilde på to bebyggelser, der udgør boligprojektet Lysvæld, som i 2027 skal tilføre området 251 nye boliger fordelt på primært 2- og 3-værelseslejligheder
  • Gør det, du er bedst til

    Gør det, du er bedst til

    byggeri ›Gråkjær overtager IBG’s byggeforretning. Aftalen betyder, at IBG fremover koncentrerer sig fuldt ud om anlægsarbejde. Der er tale om et samarbejde, der skal styrke kvalitet og klarhed til gavn for kunder og medarbejdere
  • Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Længe ventet motorvejsudvidelse ved Kolding

    Længe ventet motorvejsudvidelse ved Kolding

    byggeri ›Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning.