Nye krav til DGNB-certificering af renovering og nybyggeri
Samlet set falder antallet af kriterier fra 35 til 15. Det skal gøre manualen mere agil og lettere at arbejde med. Samtidig vil der være et øget fokus på renovering
De seneste 10 år har certificeringsordningen DGNB vundet stort indpas i den danske bygge- og ejendomsbranches arbejde med bæredygtighed, og ifølge Byggefakta er DGNB den mest udbredte certificering af byggeri i Danmark.
I takt med det øgede fokus på bæredygtighedstiltag og udbredelsen af DGNB har branchen tilegnet sig meget ny viden, udviklet nye og bedre materialer og arbejdsgange og er generelt blevet dygtigere til at indarbejde bæredygtighedstiltag i projekter.
Derfor har Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der administrerer og udvikler certificeringsordningen i Danmark, opdateret kravene til DGNB-certificering af renovering og nybyggeri.
Dette er sket i tæt samarbejde med en lang række fagpersoner og eksperter fra branchen og forskningsverdenen.
- Jeg har glædet mig rigtig meget til, at vi kan udsende pilotudgaven af 2025-manualen for 'DGNB Renovering og nybyggeri'.
- Den nye udgave byder på nogle store forandringer i forhold til de tidligere versioner, og vi er landet på et niveau, der sætter barren meget højt, siger Hanne Tine Ring Hansen, fagchef for regenerativt byggeri i Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og formand for fagudvalget for nye bygninger og omfattende renoveringer i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Den nye udgave af certificeringen (pilotudgaven) sendes i offentlig høring fra den 5. januar til og med den 30. august, ligesom de første projekter vil afprøve den det kommende år.
På Rådet for Bæredygtigt Byggeris hjemmeside kan man læse mere om, hvordan man kan engagere sig i løbet af høringsperioden.
Den endelige udgave af certificeringen udkommer i begyndelsen af 2025. Frem til da vil det fortsat være muligt at tilmelde et projekt under den tidligere version af certificeringen.
Nyt navn og fokus på miljøkriterier
Certificeringen vil fremover blive kaldt ’DGNB Renovering og nybyggeri’ for at signalere, at den nye udgave har et øget fokus på renovering.
Der er flere steder indført særskilte renoveringskrav og andre incitamenter for at bevare og renovere frem for at rive ned og bygge nyt.
Derudover har pilotudgaven skærpet fokus på de kriterier, der gør en reel forskel for miljø, klima, mennesker og samfund. Det drejer sig bl.a. om kriterier vedrørende indeklima, cirkulær materialeanvendelse og arkitektoniske overvejelser i forbindelse med renovering.
- Helt konkret er vi gået den tidligere udgave igennem med en tættekam og har næsten halveret antallet af kriterier. En markant ændring er, at vi har taget proceskriterierne ud og i stedet vil lave en frit tilgængelig procesvejledning for hele branchen.
- Det betyder, at vi i selve certificeringen kun belønner de tiltag, der har en direkte indvirkning på klimaet, miljøet og mennesker, siger direktør for certificeringer og teknisk udvikling i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Frederik Waitz Søborg.
Samlet set falder antallet af kriterier i pilotudgaven fra 35 til 15. En ændring, der også gør manualen mere agil og lettere at arbejde med.
Vigtigste ændringer
- Proceskriterierne udgår og bliver erstattet af en procesvejledning
- Det samlede antal kriterier falder fra 35 til 15
- Fokus på at fremme renovering
- Der kan opnås flere point end tidligere i kriterierne for indeklima, cirkulær materialeanvendelse og arkitektoniske overvejelser i forbindelse med renovering
- CO2-udledningen for boliger måles pr. person frem for pr. m2
- Der stilles nye krav til dokumentation af miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer, nedrivning og biodiversitet
- I høj grad sikring af samspil med EU-taksonomien
- Byggeriet vurderes i tre faser: 1) designfasen, 2) byggefasen og 3) ibrugtagelsesfasen
Da der er tale om en pilotudgave, tages der forbehold for, at ikke alle ændringer kommer med i den endelige version, og at det samlede antal kriterier kan ændre sig.
-dc
