Nyt isfjordscenter er arkitektur i pagt med den grønlandske natur
Det nye Ilulissat Isfjordscenter inviterer besøgende til at forholde sig til den storslåede natur omkring dem, bl.a. ved at lade dem vandre på taget. Centret er tegnet af den prisvindende danske arkitekt Dorte Mandrup
I den vestgrønlandske by Ilulissat har det nyopførte besøgscenter Kangiata Illorsua - Ilulissat Isfjordscenter netop slået dørene op for de første gæster. Omgivet af prægtige isfjelde og med udsigt over den spektakulære isfjord Kangia har byen nu fået arkitektur i særklasse og et besøgscenter, der skal formidle grønlandsk natur- og kulturhistorie samt de klimaforandringer, der sætter deres præg på den skrøbelige natur i området.
I 2004 blev området ved isfjorden optaget på Unescos verdensarvsliste. Med den fornemme titel fulgte også en forpligtelse til at formidle dette ganske særlige sted. Derfor indgik den filantropiske forening Realdania, Grønlands Selvstyre og kommunen Avannaata Kommunia i 2015 et samarbejde om at opføre et besøgscenter, der kunne stå mål med de spektakulære omgivelser.
Netop sådan en bygning har den danske arkitekt Dorte Mandrup formået at skabe.
Vinderprojektet blev fundet efter en international arkitektkonkurrence, og Realdania By & Byg har som bygherre stået for opførelsen af centret, der har en samlet projektsum på ca. 152 mio. kr.
Det er femte gang, at Dorte Mandrups tegnestue skaber et projekt tæt på et Unesco-beskyttet område. Og det kræver ifølge grundlægger og kreativ direktør Dorte Mandrup altid noget særligt, hvis man vil skabe et unikt byggeri uden at tage pusten fra de fantastiske omgivelser:
- Man skal have en vis ydmyghed, når man placerer en bygning i så storslået og skrøbeligt et landskab, som den Unesco-beskyttede isfjord. Det kræver, at man sætter sig dybt ind i stedets særlige kendetegn, og med arkitekturen understreger landskabet betydning. Grundideen bag isfjordscentret var derfor at designe en bygning i pagt med den spektakulære, men samtidig skrøbelige natur, der omkranser den, siger Dorte Mandrup.
Foto: Adam Mørk
Et vingefang i landskabet
Centret er udformet, så man kan gå hen over taget som en naturlig forlængelse af vandreruterne i området og nyde udsigten til isfjorden og landskabet. Herfra kan besøgende bevæge sig ind i selve centret, hvor den åbne facade skaber en tydelig sammenhæng mellem udstillingen og omgivelserne - mellem menneske og natur.
- Isfjordscentret har en vredet bygningsstruktur, som bedst kan beskrives som en boomerang set oppefra. Bygningen består af en rammekonstruktion, som rent geometrisk går fra at være en spidsvinklet trekant i hver ende af bygningen til at blive en firkant på midten. Facaden består af glas, som hæver sig imod midten af bygningen for igen at sænke sig imod de spidse vinkler, hvilket skaber en rytme igennem bygningen, der derved ligger næsten som et vingefang i landskabet, siger Dorte Mandrup om det ganske særlige formsprog bag byggeriet. Hun tilføjer:
- Konstruktionen er samtidig let i sit udtryk for at efterlade beskueren med det indtryk, at bygningen nærmest svæver over landskabet - for at understrege, at vi mennesker er underordnet naturen, og at vi kun er på besøg.
Kompleks byggeproces i arktisk klima
Et byggeri i et hårdt arktisk klima som det grønlandske stiller store krav til både byggeproces og -materialer. Tagets udformning giver bygningen sin aerodynamiske form, som bryder vinden og derved letter trykket på facaden. Bygningens placering på pæle hen over en naturlig slugt i landskabet og tagets buede form skaber både læ omkring dele af bygningen, sikrer at forårets smeltevand vil fortsætte sit naturlige løb under bygningen og minimerer ophobning af sne omkring den.
Isfjordscentrets bærende materiale er stål - hvoraf 80 % er genbrugsstål - hvilket sikrer et vejrbestandigt og langtidsholdbart byggeri. Centrets skelet består af over 50 stålrammer, som alle har en unik geometrisk form, der tilsammen skaber den karakteristiske buede bygningskrop. Arkitekturens særlige vrid har gennem hele byggeprocessen stillet høje krav til præcision i alle bygningens elementer.
Hele 300 vinduer i forskellige størrelser er monteret i bygningen for at skabe transparens og dialog med landskabet omkring. Europæisk egetræ pryder gulve, lofter og tag, og der er Accoya-træ på udvendige kantafslutninger, mens de indvendige vægge er beklædt med specialudformede lister i malet fyrretræ. Træet bidrager med et varmt udtryk til den massive stålkonstruktion og peger samtidig ud på den natur, som omkranser centret.
Udstillingen er fortællingen om is
Inde i centret kan besøgende tage på en rejse gennem tiden i centrets 400 m2 store udstilling ’Sermeq pillugu Oqaluttuaq - Fortællingen om is’, som er er skabt af de prisvindende JAC studios. Her kan man bevæge sig gennem et landskab af isflager, hvor arkæologiske genstande og film udstilles i isprismer af glas.
Centralt i udstillingen vises autentiske iskerneboringer hentet fra indlandsisen, der fortæller om kultur og klima fra i dag og tilbage til 124.000 år f.v.t. Man kan også opleve kunstinstallationerne ’Elleve bevægelser i islandskabet’ af Louise Foo og ’Inde i Grønlands indlandsis’ af Anna Domnick.
Foto: Adam Mørk
Fakta om byggeriet
Samlet projektsum: ca. 152 mio kr. Grønlands Selvstyre har bidraget med 15 mio. kr., Avannaata Kommunia med 8 mio. kr., og Realdania bidrager med 108 mio. kr.
Isfjordscentrets totale areal er på knap 1500 m2, heraf er 900 m2 opvarmet. Udstillingen er på 400 m2 inklusive kunstinstallation og biograf.
Bygningen er funktionel fra inderst til yderst. Taget fungerer som en åbent tilgængelig udsigtspost over isfjorden i løbet af forår, sommer og efterår.
Bygningen består af hele 400 tons stål, som holder den stabilt på fjeldet i det hårde arktiske klima.
Bygningen består af 52 stålrammer med hver sin unikke geometriske form. Glasfacaderne består af 362 vinduer i forskellige størrelser monteret med over 700 beslag.
Udstillingen er finansieret af Nordea-fonden (16,45 mio. kr.), Augustinus Fonden (3,8 mio. kr.), Bloomberg Philanthropies (750.000 kr.) og OAK Foundation (370.000 kr.).
-los
