Aktuelle nyheder - Byggeri

Offentligt svigt er til skade for DanmarkDansk Erhvervs hovedkontor ligger i Christian IV's gamle smukke børsbygning

Offentligt svigt er til skade for Danmark

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har netop offentliggjort rapporten ”Status for offentlig konkurrence 2020”, der viser, at det offentliges konkurrenceudsættelse af opgaver faldet igen.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Konkurrencen om offentlige opgaver er blevet mindre, hvilket ifølge Dansk Erhverv er til stor skade for udviklingen af dansk konkurrenceevne.

- Rapporten fortæller, at når private leverandører konkurrerer om de offentlige opgaver, kan det bidrage til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, fortsat effektivisering og understøttelse af innovation og nytænkning i den offentlige opgaveløsning. Det kan vi godt blive enige om, men desværre er virkeligheden en anden, når det kommer til konkurrenceudsættelse af opgaver. Faktisk ser vi, at det offentlige lukker om sig selv i en grad, der langt fra matcher de ellers fine intentioner, siger Morten Jung, der er markedschef i Dansk Erhverv.

Alle kommer til at betale
Han understreger, at alle kommer til at betale regningen for manglende konkurrenceudsættelse:

- Samlet set kan det offentlige udbyde opgaver for hele 321,1 milliarder kroner, men der konkurrenceudsættes kun opgaver for 107,5 milliarder kroner, hvilket svarer til 25,1 procent i 2019. Det er et fald på 0,4 procent i forhold til året før og siden 2016 er faldet i opgaver det offentlige ikke markedsprøver på mere end to milliarder kroner. Når man som privat forbruger står over for en større investering eller indkøb, så vil de fleste formentlig undersøge markedet og vælge det produkt, der matcher ens budget og økonomi. I det offentlige sonderer man derimod alene terrænet i egne rækker – og inviterer sjældent det private erhvervsliv med, når det kommer til konkurrenceudsættelse, siger Morten Jung.

Hvorfor anderledes i det offentlige
Han understreger, at det overordnet handler om at skabe sikkerhed for, at samfundets penge bruges bedst muligt:

- Og her svigter det offentlige. Hvordan ved man, om man får mest muligt for skattekronerne, når man ikke undersøger markedet og vælger den bedste løsning i forhold til pris? Det vil de fleste gøre derhjemme, og hvorfor skulle det være anderledes i det offentlige? Erhvervslivet vil rigtig gerne bidrage, men det kræver, at det offentlige udviser langt større samarbejdsvilje, siger Morten Jung.


Læs mere om Byggeri

13/1 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.