Opkøb af Sjakk er godkendt af myndighederne
Konkurrencemyndighederne har nu endeligt godkendt Starks opkøb af aktiviteter i Sjakk
Samfund - Erhverv
I november 2019 indgik Stark Danmark A/S aftale om at overtage udvalgte aktiviteter og alle medarbejdere i Sjakk A/S. Handlen er nu endeligt blevet godkendt af konkurrencemyndighederne. Dermed overdrages aktiviteterne og alle medarbejderne formelt per dags dato til Stark.
Sammenlægninger
Overtagelsen betyder, at aktiviteterne i Ejstrupholm og Egtved sammenlægges med hhv. Stark Brande og Stark Vejle grundet forretningernes tætte geografiske placering.
Forretningerne i Hedensted og Give fortsætter, og bliver dermed Starks forretning nr. 68 og 69. Overtagelsen betyder, at byggemarkedskæden styrker tilstedeværelsen i Midt-og Østjylland med to nye forretninger samt med erfarne og dygtige medarbejdere.
Kunder får flere varer på hylderne
I den nye konstellation vil kunderne i de tidligere Sjakk-forretninger få adgang til et større sortiment af byggematerialer samt en række services, de ikke tidligere har haft adgang til. Samtidig vil Sjakk-medarbejderne blive en del af Danmarks største og landsdækkende byggemarkedskæde.
Som en del af Starks sædvanlige praksis og i tråd med ånden i SJAKK, vil det nye ejerskab fortsat engagere sig i livet i lokalområdet.
-jhn