OPP-sygehus er i gangAdm. direktør Peter Damgaard Jensen fra PKA - som repræsentant for OPP-konsortiet - og 2. viceformand Susanne Lundvald fra Regionsrådet i gang med spaderne. (Foto: Bo Nymann)

OPP-sygehus er i gang

Et af Danmarks største offentlig-private partnerskaber (OPP) inden for sygehusbyggeri er nu sat i gang Slagelse Sygehus byggeri ny fødeafdeling, børne- og ungeafdeling og tre etager til medicinske patienter

OPP-byggeri for en halv milliard kroner. Det er netop markeret med første spadestik på byggegrunden ved Slagelse Sygehus, som nu kan se frem til et markant løft som nyt akutsygehus for Region Sjælland.

Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling og sengeafsnit skal tages i brug i begyndelsen af 2018. Det samlede byggeri er på cirka 18.000 m2 med cirka 180 enestuer. Stueplanet bliver for gravide, fødsler, barsel, børn og unge samt for tidligt fødte børn. 1., 2. og 3. sal bliver for medicinske patienter.

Region Sjælland har valgt konsortiet ”MTH – DEAS Slagelse Sygehus” til at stå for OPP-projektet, der har en projektsum på ca. 520 mio. kr. Teamet består af entreprenørkoncernen MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet Deas samt investorerne Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension. Arkitekt på opgaven er Arkitema, mens MOE er rådgivende ingeniør:

Rette tid og pris
- OPP-projekter i Danmark har fået luft under vingerne, og spadestikket i dag beviser, at når offentlige og private forener kræfterne, så skabes der resultater, siger Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør i Deas på vegne af konsortiet.

- Vores team har solide erfaringer, og vi glæder os over at kunne garantere regionen et projekt, der afleveres til tiden, til den rette pris og med en sikker drift og optimalt vedligehold, tilføjer han.

OPP-teamet står for opførelse, udvendig drift og vedligeholdelse samt finansiering, mens Region Sjælland lejer sig ind i bygningen i en periode på 20 år. Herefter kan regionen købe ejendommen. OPP-modellen har sikret, at det muligt at finansiere byggeriet, og der blev endda råd til en ekstra etage.

Input fra personalet
Før spadestikket har blandt andet læger, sygeplejersker og jordemødre haft mulighed for at give deres input til, hvordan der skabes de bedste arbejdsbetingelser og de bedste rammer for et godt patientforløb.

Byggeriet er anden fase af moderniseringen af Slagelse Sygehus som et af regionens fire akutsygehuse. Første fase var åbningen af Akutafdelingen i 2013.

- Det er en vigtig del af sygehusplanen i Region Sjælland, for det betyder, at Slagelse Sygehus kan modtage alle typer af akutte patienter, også fødende og børn, i moderne rammer, siger sygehusdirektør Vagn Bach.

Det betyder, at gynækologi, fødsler og børneafdeling flytter fra Næstved til Slagelse i 2018. Samtidig flytter de sidste medicinske afdelinger ud af Slagelse Sygehus' ældste bygninger og ind i den moderne sengebygning med enestuer.

-cmn


Facaden på den nye bygning består af mursten i stueplan og tre etager i glas. Fødeafdelingen placeres i en vinkelformet sidebygning. (Illustration: Arkitema)

18/4 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes