Paladset som næsten faldt
Palads Teatret med den ikoniske pastelfarvede facade har været truet af nedrivning. En plan, der har fået så stor kritik, at biografens ejer, Nordisk Film Biografer, nu har skiftet mening. I stedet vil man undersøge, hvordan bygningen kan moderniseres
Af Tine Maria Kristiansen
For fem år siden blev det meldt ud, at Palads Teatret skulle rives ned. Begrundelsen var ifølge Nordisk Film Biografer, at tiden var løbet fra den over 100 år gamle bygning, som både var blevet for dyr i drift og for utidssvarende i forhold til, hvad en moderne biograf skulle kunne.
Skitserne til et grandiost højhus, der skulle erstatte farve-paladset på Axeltorv i København, var også allerede på bordet hos stjernearkitekten Bjarke Ingels’ tegnestue ‘Big’, som ville opføre en 18 etagers bygning i stål og glas på grunden. Men så i marts efter store folkelige protester vendte Nordisk Film Biografer på en tallerken, og planerne om nedrivning blev droppet.
En kunsthistorisk ’katastrofe’ at rive den ned
En af dem, som er glad for, at Palads Teatret alligevel får lov at blive, er Bibi Henriksen Saugman, som er projektchef i Gernes-Fonden, der varetager arven efter Poul Gernes – kunstneren som i 1989 svingede sine pensler over biografens dengang hvide facade. Ifølge hende ville det have været en ’katastrofe’, hvis bygningen som først planlagt blev jævnet med jorden.
- Poul Gernes er en af de allermest betydningsfulde kunstnere herhjemme fra det forrige århundrede, så, jeg synes, det ville have været et stort kunsthistorisk tab at rive det ned. Man river jo heller ikke Hundertwasser ned i Wien, siger hun og tilføjer:
- Jeg mener, at vi skal være stolte over, at vi har så markant en facadeudsmykning inde midt i København, som vi ovenikøbet har farvekoderne til og kan bevare. Det er jo ret unikt.
En både ‘provokerende’ og ‘hensynsfuld’ facade
Ud over Palads Teatrets kunsthistoriske værdi mener Bibi Henriksen Saugman også, at bygningen har en stor kulturmæssig værdi for de københavnske borgere. Hun forklarer, at Københavns Kommune fik et rekordhøjt antal høringssvar, da planerne om nedrivningen første gang blev meldt ud i 2017.
- Det siger jo noget om, at det er en bygning, som betyder noget for rigtig mange mennesker, siger hun og forklarer, at det dog langtfra er alle, som gennem tiderne har været lige begejstret for Poul Gernes’ værk.
- Udsmykningen er ofte blevet kaldt provokerende, men i virkeligheden er det også et enormt hensynsfuldt værk, som læser sine omgivelser og forholder sig til København som sted og by. Går man ind og kigger nærmere på farvesætningen, kan man se, at facaden eksempelvis både sender en hilsen ned til Nyhavn, og at bygningens grønne bort mimer de irrede tage, som kendetegner København. Samtidig passer udsmykningen af Palads lige ind i det omkringliggende kvarter med Cirkusbygningen og Tivoli som naboer, siger hun og fortsætter:
- Gernes har med sin facadeudsmykning lavet en ‘inside out’, hvor han vender vrangen ud på biografen, så omverdenen kan se, hvad bygningen indeholder. Hele det her forlystelsesdrevne univers med Blockbusterfilm, bolcher og popcorn hænger jo enormt godt sammen med de mange farver, som er enormt humørfyldte og imødekommende, forklarer hun.
Et folkeligt værk
Ifølge Bibi Henriksen Saugman var Poul Gernes intention at lave et folkeligt værk, som kan opleves uden for de etablerede kunstinstitutioner. Denne antielitære tilgang til kunst kom også til udtryk i den måde, kunstneren altid omtalte sine værker som sine ‘arbejder’. Ligesom facadeudsmykningen ikke kun blev udført af Poul Gernes selv, men af en form for arbejdskollektiv bestående af blandt andet familiemedlemmer og akademielever.
- Han havde en meget pragmatisk tilgang til sine værker. Kunsten skulle ikke ophøjes, den skulle ud og leve blandt almindelige mennesker, fortæller Bibi Henriksen Saugmann. Hun udtrykker, at hun synes, det er glædeligt, at bygningen nu får lov at bestå i sit udgangspunkt, så Københavns borgere stadig – og i fremtiden – kan få glæde af Poul Gernes’ farverige værk. Dog understreger hun, at kampen for Palads Teatrets fremtid ikke er slut endnu.
- Nu skal man til at finde ud af, hvordan Nordisk Film Biografer får den moderne biograf, de har behov for, samtidig med at man bygger stedet om med respekt for værket. Sådan som jeg ser det, er det først nu, at arbejdet for alvor begynder, og i fonden glæder vi os til den proces og til den videre dialog med Nordisk Film Biografer, forklarer Bibi Henriksen Saugman.
