På Forbrugerombudsmandens hjemmeside kan man finde en kvikguide til, hvordan man bruger CO2-sparende initiativer i sin markedsføring uden at komme på kant med lovgivningen.

Pas på med at bruge klimakompensation i markedsføring

Forbrugerombudsmanden og de nordiske søstermyndigheder opfordrer virksomheder, som markedsfører sig med klimaudsagn baseret på klimakompensationsordninger, til at droppe de generelle udsagn og i stedet beskrive konkrete tiltag

Produkter bliver i stigende omfang markedsført som CO2-neutrale, CO2-kompenserede og lignende, fordi virksomheder har købt klimakreditter i projekter, der binder CO2 fra atmosfæren, eller fordi der med projekter undgås en CO2-udledning.

Sådanne projekter kan eksempelvis bestå i opsætning af anlæg med vedvarende energi, i skovrejsning eller i skovbevarelse. Det har dog i praksis vist sig at være svært at dokumentere klimaeffekten af projekterne.

De nordiske forbrugermyndigheder i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige ser derfor et behov for at orientere virksomhederne om, at markedsføring af et produkt som CO2-neutralt, CO2-kompenseret og lignende baseret på klimakompensation nemt kan vildlede forbrugerne.

Markedsføringsloven stiller krav om dokumentation – også for virksomheders klima- og miljøudsagn.

Dokumentationen for CO2-kompensation gennem diverse klimaprojekter forudsætter, at der er taget højde for en række anerkendte problematikker ved disse projekter, herunder:

At CO2-kompensationen ikke ville have fundet sted uden projektet (additionalitet)
At projektets klimaeffekt er permanent (permanens)
At klimaeffekten finder sted samtidig med eller umiddelbart efter udledningen (samtidighed)
At der ved projektet ikke blot sker udledning et andet sted, sådan at der reelt er en klimaeffekt (lækage).

Det er ikke tilstrækkeligt at sandsynliggøre en klimaeffekt ved et projekt.

Selv hvis det er muligt at dokumentere klimaeffekten, vil det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være en væsentlig oplysning for forbrugerne at få at vide, at neutraliteten eller kompensationen skyldes køb af klimakreditter, som er en aktivitet, der foregår udenfor det markedsførte produkts værdikæde.

Denne oplysning skal gives samtidig med oplysningen om CO2-neutralitet, CO2-kompensation mv.

Forbrugerombudsmandens anbefaling
Den 27. september 2026 træder nye regler i kraft på området. Det sker med ændringen af EU’s direktiv om urimelig handelspraksis, der vil blive implementeret i markedsføringsloven.

De nye regler fastslår, at det under alle omstændigheder vil være ulovligt, når ’den erhvervsdrivende hævder på basis af kompensation for drivhusgasemissioner, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner.’

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at virksomheder i markedsføringen beskriver, hvad de gør.

Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, bør man beskrive det i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret.

Et sådant støtteudsagn kunne eksempelvis være ’For hvert solgte [produkt] støtter vi [f.eks. plantning af nye træer] gennem [klimaprojekt], hvorved der over de næste 20 år bliver bundet [antal kg/tons] CO2’.

- Mange produkter markedsføres som for eksempel CO2-neutrale, fordi virksomheden har ydet økonomisk støtte til klimaprojekter.

- Det er selvfølgelig godt – men virksomhederne kan risikere at vildlede forbrugerne, når de på denne måde kobler det markedsførte produkt sammen med aktiviteter, der finder sted udenfor produktets værdikæde. Derfor anbefaler vi, at man beskriver i sin markedsføring, hvad man konkret gør, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Tidligere sager
Forbrugerombudsmanden har behandlet sager om markedsføring af produkter som værende CO2-kompenserede, fordi virksomhederne ydede støtte til skovbevarelses- og skovrejsningsprojekter.

En tankstation tilbød sine kunder, at de mod merbetaling for den tankede benzin kunne kompensere CO2-udledningen ved deres brændstofforbrug gennem skovbevarelsesprojekter.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at en fremtidig afskovning af skovområderne faktisk ville finde sted, hvis områderne ikke var omfattet af skovbevarelsesprojekterne.

Da dokumentationskravet ikke var opfyldt, var markedsføringen egnet til at vildlede forbrugerne.

I to sager vurderede Forbrugerombudsmanden, at det var vildledende, at elhandlere markedsførte deres elprodukter med, at CO2-udledningen ved kundernes elforbrug blev kompenseret gennem skovrejsningsprojekter, fordi der med projekterne ikke blev plantet et tilstrækkeligt antal træer.

Den svenske Patent- och marknadsdomstolen har i en dom af 2. februar 2023 på tilsvarende vis fortolket brugen af udsagn om CO2-neutralitet og CO2-kompensation i markedsføringen.

I sagen havde en virksomhed anvendt klimakompensation som dokumentation for udsagnet ’netto nul klimaaftryk’ på emballagen af økologiske mejeriprodukter.

Virksomheden havde på siden af produkterne uddybet udsagnet og bl.a. henvist til, at produkternes CO2-udledning var kompenseret, fordi virksomheden købte klimakreditter fra både skovrejsnings- og skovbevarelsesprojekter, som var certificeret af Plan Vivo og Gold Standard.

I beregningerne af produkternes CO2-udledning havde virksomheden anvendt målingen Global Warming Potential med en tidsperiode på 100 år (GWP100).

Patent- och marknadsdomstolen fandt, at forbrugerne ikke kan forventes at forstå, at den lovede klimaeffekt ved klimakompensationen først opnås efter 100 år.

Forbrugerne måtte forstå udsagnet således, at produktet slet ikke påvirker klimaet, eller i hvert fald at klimaaftrykket allerede er blevet fuldt kompenseret.

Selv om virksomhedens beregninger var baseret på accepterede standarder og tog højde for nogle usikkerhedsfaktorer, fandt retten, at der ikke kunne drages sikre konklusioner om, at klimaeffekten ville blive opnået efter de 100 år.

Dertil var det problematisk, at klimaeffekten først ville blive opnået efter 100 år, hvor ingen ville kunne overvære den.

-dc