Perron1: Stationsmuseum i Skanderborg skal bringe mennesker sammenDen nye ankomstbygning byder gæsten velkommen indenfor. Her findes den kulturelle ventesal med både café, udstillinger, læsesal og multirum fordelt over tre etager. Illustration: PAX architects.

Perron1: Stationsmuseum i Skanderborg skal bringe mennesker sammen

Nu løftes sløret for det nye museum direkte ved togskinnerne på Skanderborg station. Det vindende projekt skaber en særlig ankomstbygning, som favner både museum, cafe og ventesal. Dørene åbnes efter planen i slutningen af 2025

Vinderprojektet bag udformningen af Perron1 er nu fundet. Byrådet godkendte onsdag aften indstillingen fra bedømmelsesudvalget.

Holdet, som skal stå for omdannelsen af det gamle posthus på Skanderborg station, er Thomas Andersen a/s, Tømrer og & Totalentreprenør i samarbejde med Erik Arkitekter, Norconsult og PAX architects. 

Bedømmelsesudvalget begrunder blandt andet valget med, at projektet har formået at skabe en ankomstbygning, som respekterer stedets unikke karakteristika, samtidig med at den fungerer som en markant byport.

I dag kan det være svært for museets gæster at finde vej ind i bygningen. Med den nye, inviterende tilbygning bliver ingen i tvivl om, hvor man skal gå hen for at fordybe sig i historien eller blot nyde en kop kaffe i inspirerende omgivelser.

- Det vindende team har til fulde forstået, at Perron1 skal være et helt særligt museum, der bruger sin placering som et udgangspunkt for at bringe mennesker sammen – med en ventesal, som også er museum og arkiv, fortæller museumsdirektør Lene Høst-Madsen.  

Det samlede areal for Perron1 med den nye tilbygning bliver på ca. 2100 m2 fordelt på tre etager. 

- Perron1 har i den grad potentiale til at blive et museum ud over det sædvanlige. Bygningen tilbyder nye måder at tænke udstilling og formidling på, samtidig med at den bliver et hyggeligt og uformelt frirum for rejsende.

- Vi er glade og stolte over, at Realdania og A.P. Møller Fonden også ser mulighederne og støtter byggeriet med sammenlagt 21 mio. kr., siger borgmester Frands Fischer (S).

Udover funktionalitet og udseende har bæredygtighed også vejet tungt i udvælgelsen. Den eksisterende postbygning fra 1983 bevares, og en stor del af det indvendige genanvendes. Hertil kommer, at den nye tilbygning konstrueres i træ for at reducere det samlede CO2-aftryk. 

- Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi kan arbejde med klimamæssig og kulturel bæredygtighed ved at renovere og transformere en eksisterende bygning til en ny funktion.

- Det tidligere posthus er et tidstypisk eksempel på yngre bygningskultur, og bygningens fleksible indretning og robuste materialer betyder, at den egner sig rigtig godt til sit nye formål, siger Vera Noldus, der er projektchef i, Realdania.

Byggestart i forsommeren 2024
Det vindende team går sammen med Museum Skanderborg og Skanderborg Kommune i gang med projekteringen, som løber frem til maj 2024. 

Selve byggeriet forventes at begynde i forsommeren 2024 og løbe frem til september 2025. Derefter skal bygningen indrettes, og de første udstillinger etableres. Hvis alt går efter planen, kan det nye museum, Perron1, åbne ved juletid 2025

Skanderborg Station er i dag et trafikknudepunkt med togforbindelser til hele landet, bustrafik til hele regionen og til Billund Lufthavn, stor pendlerparkeringsplads og hovedvejen til Aarhus. Det skønnes, at mere end 40.000 mennesker dagligt passerer stationen. 

Det kommende museumsprojekt er en del af helhedsplanen for stationsområdet, hvor der også gennemføres en større omlægning af trafikken i samarbejde med DSB og Banedanmark.

Der har været stor interesse for projektet. I alt 10 kvalificerede entreprenører og rådgivningsvirksomheder søgte om at blive prækvalificeret. Tre projekter blev udvalgt i foråret 2023, og byrådet har godkendt bedømmelsesudvalgets endelige indstilling. 

Omdannelsen af den tidligere postbygning er støttet af: 

Realdania har givet tilsagn om 14 mio. kr. til projektet.
A.P. Møller Fonden har bevilget 7 mio. kr. 
Skanderborg Kommune bidrager med 16 mio. kr. til byggeprojekt og de omkringliggende udearealer.

-dc

2/11 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige