left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Plads til 30 lærlinge hos de danske glarmestre

Plads til 30 lærlinge hos de danske glarmestre

Det er lærepladser hos de 200 medlemsvirksomheder i Glarmesterlauget i en branche med fuld beskæftigelse.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Fra alle sider i det danske samfund efterlyses arbejdsgivere, der tager ansvar for næste generation af faglærte, og senest har Glarmesterlauget meddelt, at ud over de i forvejen mange lærlinge i virksomheder under Glarmesterlauget, er 30 af virksomhederne klar med en nyoprettet elevplads

Og glarmestrene peger på de mange muligheder, faget tilbyder. Det er lige fra at komme ud til alle typer kunder og møde en masse spændende mennesker. Eller man kan stå i butik og arbejde med indramning, og der er aktiviteter på en byggeplads og arbejde med facader og vinduer.

Kæmpe potentiale
Glarmesterlauget, får opbakning fra Christiansborg, hvor SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, der selv er uddannet tømrer og i øvrigt er gift med en kvindelig bygningssnedker henviser til, at der er omkring 70.000 unge mellem 15-29 år, der ikke er i gang med en uddannelse eller har et job:

- Der er et kæmpe potentiale for at få de unge i arbejde, og det glæder mig, at Glarmesterlauget nu gør plads til yderligere 30 lærlinge. Og det er ikke kun de unge, der kan bruges som lærlinge. Opkvalificeringen af de ufaglærte udgør et kæmpe potentiale som arbejdsgiverne og samfundet bør gøre mere for at forløse, siger Karsten Hønge.

Tidlig indsats
De Konservatives beskæftigelsesordfører, Mads Andersen, efterlyser tidligere indsats i uddannelsessystemet:

- Man skal gøre de unge mere nysgerrige på de erhvervsfaglige uddannelser, og det starter allerede i udskolingen. I Køge har vi etableret to erhvervsklasser, der ligger i forbindelse med vores campus ved siden af EUC, hvor man er i skole 2-3 dage om ugen og i en virksomhed i de andre 2-3 dage, fortæller han.

Glarmesterskolen er parat
På Glarmesterskolen i Holbæk har der gennem mange år været 5-7 glarmesterelever pr. optag, men siden begyndelsen af året har Glarmesterskolen haft 24 nye førsteårselever på glarmesteruddannelsen.

For unge og deres familier, der er interesserede i at komme i dialog med de lokale glarmestre, kan man på hjemmesiden blivglarmester.dk se, hvor i landet de ledige praktikpladser er og selv tage kontakt til mestrene.


Læs mere om Byggeri

2/8 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.