Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Politisk aftale giver ros og rynkede brynAdm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Dansk Byggeri/Ricky John Molloy.

Politisk aftale giver ros og rynkede bryn

Dansk Byggeri glæder sig over flere aspekter i den nye politiske aftale mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Men der er også torne at finde

Del artiklen på

Overordnet set er det positivt, at partierne bag den nye politiske aftale mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er enige om, at arbejdsudbuddet skal øges. Sådan lyder det fra adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, der ønsker Mette Frederiksen tillykke med aftalen:

- Mange virksomheder, også i byggeriet, har stadig svært ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Og det er et rigtigt princip, at initiativer, der mindsker beskæftigelsen, som minimum skal modsvares af initiativer, der øger beskæftigelsen. Derfor er det godt, at raske ældre, der er i stand til at arbejde, ikke får ret til at gå tidligere på pension, og at flygtninge, der har været i arbejde i to år, får lov at blive i landet, så længe de har et job. Vi mener dog, at det bør gælde for alle flygtninge i ordinær beskæftigelse, siger han.

Til gengæld vil det ramme dansk erhvervsliv, at arveafgiften ved generationsskifte af familieejede virksomheder sættes op fra fem til 15 %.

- Det er penge, der allerede er betalt skat af én gang. En forhøjelse af arveafgiften ved generationsskifter kommer til at dræne ikke mindst de mindre virksomheder for kapital og hæmme væksten i dansk erhvervsliv, siger Lars Storr-Hansen.

Skattestigninger bekymrer
Aftalen lægger op til en række forbedringer af velfærden for både børn, ældre og borgere uden for arbejdsmarkedet, på sundhedsområdet osv. Og Dansk Byggeri venter med bekymring på, hvad der ligger i aftalens ord om 'målrettede skattestigninger'.

- Partierne bag den politiske forståelse har ikke mange bud på, hvor pengene til de mange udgiftskrævende initiativer skal komme fra. Her ligger en meget stor opgave, hvis der samtidig skal være balance på de offentlige finanser, og det økonomiske råderum skal øges. Det er helt afgørende, at virksomhedernes konkurrenceevne ikke svækkes. Konkurrencedygtige virksomheder er forudsætningen for øget velfærd, siger Lars Storr-Hansen.

Klare mål for energibesparelser
En reduktion af drivhusgasserne med 70 % om 11 år meget ambitiøst, og det kan ikke nås uden bindende mål og en massiv indsats for at spare på energien i vores bygninger og boliger. Derfor er Dansk Byggeri glad for, at den politiske aftale lægger op til, at man vil indføre krav til energibesparelser i offentlige bygninger og formulere en national strategi for bæredygtigt byggeri.

- Det er der brug for, og bygge- og anlægsvirksomhederne er klar til at tage udfordringen op. Vi ser frem til at drøfte, hvordan man kan energieffektivisere både gamle og nye bygninger. Og branchen er klar til at bidrage med nye ideer og måder at bygge og renovere mere energivenligt hele vejen rundt - også når det gælder de byggematerialer, der anvendes, siger Lars Storr-Hansen og tilføjer:

- Vi glæder os til at indgå i konkrete drøftelser med det nye ministerhold, når det er på plads.

-kj

Læs mere om Byggeri

26/6 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder