Aktuelle nyheder - Byggeri

Rasmus Brandt Lassen: Jeg fik et chok, da jeg trådte ind i branchen

Rasmus Brandt Lassen: Jeg fik et chok, da jeg trådte ind i branchen

I serien ’Bag Facaden’ fortæller kolleger fra byggebranchen om de opgaver, der ligger på skrivebordet, om hvordan de bliver løst, og om det der driver arbejdet

Del artiklen på

Af Marie Larsen      

Hvem: Rasmus Brandt Lassen, direktør i Bygningsstyrelsen   
Født: 26.06.1971 i Lemvig   
Uddannelse: Biolog fra Københavns Universitet   
Kendt for: At være initiativtager til nye samarbejdsformer som de strategiske partnerskaber i Byggeri København og senere, i adapteret form, i Bygningsstyrelsen.
Personligt: Bor i lejlighed og kolonihavehus på Amager afhængigt af årstiden sammen med hustruen Charlotte, deres yngste søn Frede og havaneserhunden Vigga.   
   
Hvad ville du gerne ændre ved byggebranchen?   
Jeg fik et chok, da jeg trådte ind i branchen: Der var alt for lidt dialog imellem parterne og faserne. Og der var alt for mange og alt for onde konflikter. Derfor har jeg i de sidste otte år arbejdet på at forbedre samarbejdet i byggebranchen. For mig handler det om at samle alle parterne omkring bordet i vores byggeprojekter. Bruge den bedste viden på det rigtige tidspunkt. Give alle de rette incitamenter til at levere et godt resultat. Og så arbejde med hvordan erfaringerne videreføres fra projekt til projekt. En af de måder, vi i Bygningsstyrelsen forsøger at ændre samarbejdet i byggebranchen på, er via nye samarbejdsformer.
Bygningsstyrelsen har gode erfaringer med ´New Partnering’ på Arkitektskolen i Aarhus, som lige er afleveret før tid, inden for budgettet og i meget fin kvalitet. Vi er også i gang med New Partnering på Science Innovation Hub for Aalborg Universitet, og her går det ligeledes rigtig godt. Senest har vi indgået en 4-årig strategisk rammeaftale med Hoffmann A/S, hvor et samlet team af arkitekter, ingeniører og entreprenører skal samarbejde helt fra de tidlige faser om eksekveringen af vores byggerier.

Hvilken opgave er du særligt stolt af at have løst?   
Jeg er stolt af de strategiske partnerskaber, som vi fik stablet på benene i min tid i Byggeri København. Der var mange skeptiske røster, da vi fik ideen, og vi blev sågar beskyldt for, at ’dræbe den næste Bjarke Ingels’. Men vi fortsatte ufortrødent, for før 2016 havde Københavns Kommune alt for høje omkostninger til godt 200 individuelle udbud og skulle samtidig håndtere mere end 400 forskellige kontrakter til leverandører. Vores mål var at reducere omkostningerne og samtidig styrke samarbejdet i projekterne og kvaliteten af byggeriet. Og for godt tre måneder siden konkluderede Realdania, i en rapport udført af instituttet BUILD på Aalborg Universitet og DTU Management, at der ikke er noget i vejen for, at Københavns Kommune fremadrettet bruger den samarbejdsform, vi skabte, med justeringer ved nye udbud. De kaldte sågar de strategiske partnerskaber ’en gevinst for samarbejdet i byggeriet’, og samarbejdsformen er også sidenhen blevet adopteret af en lang række andre bygherrer, herunder i Bygningsstyrelsen, hvor jeg sidder i dag.  
   
Hvad er det værste, der er sket for byggebranchen i de seneste 100 år?   
Det er nok de gange, hvor man har kastet sig så hårdt ind i nye måder at bygge på, at værdifulde gamle erfaringer er røget ud med badevandet. Vi så det op igennem 60'erne og 70'erne, hvor begejstringen for beton og byplanlægning nogen steder fik os til at glemme hundreder års erfaringer fra byggeriet. Vi skal passe på, at vi ikke gør det samme igen, f.eks. når vi gennemfører den grønne omstilling i byggeriet.     

Hvad er det bedste, der er sket for byggebranchen i de seneste 100 år?   
Det er nok netop den grønne omstilling, som vi er i fuld gang med. Den er nødvendig, og det er på høje tid. Men omstillingen skal gøres klogt: Vi skal finde skalerbare løsninger, som er baseret på viden, erfaringer og data, ikke på modeluner og storytelling.  
 
Hvis du skulle give byggebranchens beslutningstagere et godt råd, hvad skulle det så være?   
Det vil nok netop være at fokusere på det gode samarbejde og at vælge samarbejdspartnere, der også er optaget heraf. Og at bruge de nye teknologiske muligheder, men huske erfaringen.   

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?   
Det var nok dengang, min daværende chef Dorthe Elise Svinth under en MUS-samtale lærte mig, at jeg skulle tillade mig selv at dyrke visionen, før jeg gik i gang med risikoanalysen. Den MUS-samtale er en af de mest betydende samtaler, jeg har deltaget i i mit arbejdsliv. Det giver en kæmpe frihed til at tænke nyt og stort, når man skiller de to analyser ad.

Har du gjort noget i dit professionelle liv, som du aldrig vil gøre igen?   
Nej. Jeg har taget masser af risici. Noget er lykkedes rigtig godt. Andet er lykkedes knapt så godt. Men at tage risici, det vil jeg blive ved med. Jeg vil forsøge at undgå at lave de samme fejl igen, men jeg vil gerne lave nye, for de følger uvægerligt med, når man forsøger at finde nye løsninger på væsentlige uløste problemer. Desuden bliver jeg jo heldigvis klogere med årene. Og med god forberedelse, umage, udsyn og involvering kan man også reducere risikoen for fejl ret betydeligt.    

Hvorfor valgte netop du dit fag?   
Efter gymnasiet og et år i USA havde jeg i forhold til uddannelsesvalg shortlistet, biolog, arkitekt og journalist. Så blev det tilfældigvis biologien. Det er en fantastisk uddannelse, hvor man lærer rigtig meget om komplekse sammenhænge og samspillet med det omkringliggende samfund. Siden har jeg arbejde som biolog i mange år forskellige steder i Miljøministeriet. Jeg har været kommunikationschef, hvilket jo også kunne være sket, hvis jeg havde valgt journalistikken. Og de sidste otte år har jeg arbejdet med ledelse af byggeri og ejendomme, som jo nok var sket også, hvis jeg havde valgt arkitektskolen. Så det er måske ikke afgørende, hvad man studerer, men mere hvad man brænder for.   

Hvad gør du for at holde dig fagligt skarp?   
Det er en kæmpe udfordring at komme som biolog og så skulle stå i spidsen for en meget stor ejendomsvirksomhed. Jeg har hele tiden skullet kæmpe mig ind i stoffet og har ikke kunnet tage noget som helst på rutinen. Så jeg har været nød til at være i læringsmode lige fra starten. Jeg er heldigvis enormt privilegeret ved at have så mange vildt dygtige medarbejdere, der hver især er eksperter i hvert deres områder, og som jo meget gerne vil fortælle om det, når jeg har tid til at lytte.      

Hvad ville du gerne blive bedre til?   
En af de ting, der står højt på listen, er evnen til at få samarbejdet på tværs i staten til at fungere bedre. Og det er nok ikke blevet lettere her under corona-pandemien, hvor vi kun har haft begrænsede muligheder for at netværke på tværs, for eksempel styrelsesdirektørerne imellem.    

Har du et mantra, som du altid arbejder under?   
Jeg har i virkeligheden nok syv. For knapt 10 år siden læste jeg bogen ’Syv gode vaner’ af Stephen Covey. Og selvom bogen på mange måder er ret banal, så forandrede den fundamentalt min tilgang ikke bare til mit arbejdsliv, men til mit liv. Bogen giver nogle helt simple påmindelser om, hvordan man bliver herre over sit eget liv, og hvordan man skaber relationer til og synergier med andre mennesker. Og så hvordan man sikrer fortsat læring i en verden, der er i konstant forandring. Så selvom det ikke er cutting edge ledelseslitteratur, så anbefaler jeg den varmt.    

Hvis du skulle rose en fagfælle, hvem skulle det så være?   
Så skulle det nok være Jesper Hermansen, som er direktør i Slots- og Kulturstyrelsen. Jesper gør rigtig meget for at skabe netværk på tværs i staten. Og så var han den første styrelsesdirektør, der ringede til mig og ønskede mig velkommen i jobbet for tre år siden. Den slags omsorg kan man godt have brug for, selvom man er blevet direktør. Man har jo ikke så mange kollegaer i traditionel forstand som direktør, men behovet for en god kollegial snak er bestemt ikke mindre end i mine tidligere jobs.    

Hvad ligger der på dit arbejdsbord lige nu?   
Bygningsstyrelsen er storleverandør af kontorarbejdspladser til de statslige styrelser og departementer samt til politiet, domstolene og universiteterne. Men vi er blevet disrupted af et virus. Derfor får vi lige nu et stigende antal henvendelser fra vores kunder, som handler om en fremtid med mere hjemmearbejde. For det stiller selvfølgelig nogle andre krav til, hvad det daglige kontor skal kunne i forhold til en hverdag, hvor langt de fleste møder ind på kontoret hver eneste dag. Selv har jeg og resten af Bygningsstyrelsen i København arbejdet i et fuldt ud aktivitetsbaseret kontor siden januar 2019, hvor medarbejderne deles om arbejdspladserne, som er fordelt i zoner, der er indrettet til at understøtte forskellige typer arbejdssituationer. Der er for eksempel en række ekstra faciliteter i form af stillerum, telefonbokse og en stribe uformelle og fleksible møderum. Jeg er overbevist om, at en aktivitetsbaseret indretning kan blive interessant for mange af vores kunder i et scenarie med markant mere hjemmearbejde. Og givet, at Bygningsstyrelsen administrerer 4,4 millioner m2 ejendomme for 230 kunder, kan det let blive en stor opgave at rådgive vores kunder i den omstillingsproces.  

Læs mere om Byggeri

3/5 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.