Rebet strammes om social dumping

I forbindelse med regeringens præsentation af beskæftigelsesplanen – ’Danmark kan mere’ - kom det frem, at indsatsen mod social dumping nu skærpes yderligere

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Regeringen vil i forbindelse med bestræbelserne på at skaffe mere arbejdskraft blandt andet satse på at styrke ’det organiserede arbejdsmarked’, hvilket også kan læses som at styrke fagbevægelsen.

- Den danske model favner ikke alle på det danske arbejdsmarked. Nogle falder uden for – og det antal forventes at stige i fremtiden, hedder det blandt andet.

Derfor tager regeringen en række initiativer, der skal styrke det organiserede arbejdsmarked, og det gælder blandt andet et permanent råd for fremtidens arbejdsmarked

Permanent råd
Et permanent råd for fremtidens arbejdsmarked skal bidrage til at styrke rammerne omkring den danske model, så den tilpasses fremtidens arbejdsmarked:

- Rådet kan for eksempel adressere udfordringer og løsninger med blandt andet atypisk beskæftigelse og platformsarbejde, hvor arbejde formidles via digitale platforme, og hvor forretningsmodellen er baseret på, at den der udfører arbejdet er selvstændigt erhvervsdrivende, skriver regeringen blandt andet’

Rådet for fremtidens arbejdsmarked sammensættes som udgangspunkt af medlemmer fra hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra organisationerne. Rådet for fremtidens arbejdsmarked vil som en af de første opgaver skulle rådgive regeringen om problemstillinger knyttet til arbejde i platformsøkonomi og anden atypisk beskæftigelse, som eksempelvis freelancere og løst ansatte.

Brancherettet indsats
Samtidig skal der ske en ’brancherettet indsats mod falske selvstændige i 2023 og 2024.
Ifølge regeringen er der behov for at udvikle nye indsatser og finde effektive måder at føre tilsyn med virksomheder, hvor arbejdet udføres af underleverandører, så det sikres at også denne type af virksomheder sikrer medarbejdernes arbejdsmiljø efter den gældende lovgivning.

Det foreslås derfor, at Arbejdstilsynet tager nye initiativer, der kan styrke kontrollen med disse virksomhedstyper.

Initiativet tilrettelægges som en såkaldt brancherettet indsats, hvor Arbejdstilsynet har særligt fokus på arbejdsmiljøet og problemer omkring ’falske selvstændige’ i brancher, som eksempelvis bygge og anlæg, hvor arbejdet ofte udføres af underleverandører.

Illegal arbejdskraft skal bekæmpes
Regeringen vil også styrke indsatsen over for illegal arbejdskraft:

- Der er behov for at komme det illegale arbejdsmarked til livs. Det underminerer den danske samfundsmodel, når der er et parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilladelse arbejder til meget lave lønninger og under helt uacceptable forhold, skriver regeringen i ’Danmark kan mere’. Blandt de nye initiativer bliver krav om flere oplysninger i RUT-registret. Det kan blandt andet være krav om upload af arbejdstilladelse eller ansættelseskontrakter ved udstationering af 3. landsborgere til Danmark.

Pligt til legitimation
Der nævnes også en pligt for de udstationerede til at fremvise legitimation og/eller ansættelseskontrakt på Arbejdstilsynets forespørgsel ved fysisk tilsyn eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Samtidig vikl man øge tilstedeværelsen af fysiske tilsyn i det eksisterende myndighedssamarbejde mellem politiet, Arbejdstilsynet og SKAT, og der skal ske en målrettet indsats i Arbejdstilsynet rettet mod virksomheder med gentagne brud på arbejdsmiljøreglerne:

- Der bør sættes yderligere ind over for virksomheder, som gentagne gange overtræder Arbejdsmiljøloven og ikke efterkommer påbud fra Arbejdstilsynet. Disse virksomheder skal findes og følges tæt med en systematisk indsats, der omfatter flere af virksomhedens arbejdssteder samt hurtig opfølgning ved manglende tilbagemelding og/eller efterkommelse af påbud, hedder det videre.

Sårbare udenlandske arbejdstagere
Konkret skal Arbejdstilsynet gennemføre tilsyn på forskellige adresser på tværs af landet, hvor virksomheden arbejder, samt gentagne gange opsøge virksomheden for at følge op på de brud på Arbejdsmiljøloven, der er konstateret.

Der nedsættes samtidig en arbejdsgruppe om ’sårbare udenlandske arbejdstagere’, som blandt andet skal tage initiativer mod utidssvarende og ringe boligforhold, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.

Krav om a-kassemedlemskab
Fradrag for private lønforsikringer kan fremover kun opnås, hvis der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kroner. Fradragsretten for a-kassemedlemskabet vil være uændret. Det samme vil alt andet lige være tilfældet for supplerende lønforsikringer:

- På denne måde understøtter regeringen ikke gunstige private forsikringer for de få gennem et skattefradrag, men investerer i stedet i et solidt system til de mange. Der er de seneste år sket en stigning i antallet af udbetalinger fra ’fritstående’ private ordninger uden krav om a-kassemedlemskab. Regeringen mener, at dagpengesystemet er en afgørende del af den danske flexicuritymodel og den samfundskontrakt, som er selve grundlaget for sammenhængskraften på det danske arbejdsmarked, skriver regeringen.

Flere lærlingeklausuler
Der kommer i øvrigt også en skærpelse af kravene om anvendelse af lærlinge ved offentlige udbud:

- Regeringen vil styrke samfundskontrakten gennem offentlige udbud ved blandt andet at stille krave om anvendelse af lærlinge ved offentlige udbud. Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden. Derfor skal vi strategisk anvende de offentlige indkøb til at understøtte lærlingepraktikpladser. Ordregivere skal fremadrettet anvende lærlingeklausuler i relevante offentlige kontrakter. Modellen kan medføre 115-165 flere udbud med lærlingeklausuler og dermed 345-395 flere lærlinge årligt, mener regeringen.

FAKTA
Initiativer for det organiserede arbejdsmarked

- Nedsætte permanent råd med arbejdsmarkedets parter Rådet for fremtidens arbejdsmarked, der skal rådgive regeringen om problemstillinger knyttet til det fremtidige arbejdsmarked.

- Afdække om der kan indføres en formodningsregel i lovgivningen, hvorefter man anses for lønmodtager, med mindre de faktiske forhold viser, at personen reelt er selvstændig.

- Igangsætte en brancherettet indsats mod falske selvstændige i 2023 og 2024.

- Etablere en målrettet indsats i Arbejdstilsynet rettet mod virksomheder med gentagne brud på arbejdsmiljøreglerne og udstationeringsreglerne.

- Styrke indsatsen over for illegal arbejdskraft

- Følge op på anbefalingerne fra arbejdsgruppen, der ser på beskyttelse af sårbare udenlandske arbejdstagere.

- Fradragsretten for private lønforsikringer skal kræve et årligt bidrag til a-kasse på 1.300 kroner.

- Beløbsgrænsen for fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes fra 6.000 kroner til 7.000 kroner årligt

- Indføre et lovkrav i Udbudsloven om at anvende lærlingeklausuler i alle relevante udbudte offentlige kontrakter