Regeringen bruger erhvervsbygninger som skattemaskine

Regeringen forsøger at luske ½ milliard kroner højere erhvervsskat på bygninger igennem i en bisætning til deres forslag

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er gået under radaren på de fleste politiske iagttagere, at regeringen i forbindelse med sit udspil ’Danmark kan mere 1’ vil finansiere en del af udgifterne ved at reducere afskrivningssatsen på bygninger til erhvervsmæssig benyttelse fra fire procent til tre procent..

Det betyder, at en bygning først kan være fuldt afskrevet over 33 år frem for de nuværende 25 år.

Og det er ifølge skatteøkonom Bo Sandberg fra Dansk Industri en yderligere forringelse for virksomhederne, idet man også i 2008 foretog en lignende øvelse ved at forlænge afskrivningstiden fra 20 år til 25 år:

65 procent forringelse
Der er altså sket en samlet forringelse af afskrivningstiden på 65 procent, og det er i øvrigt i direkte modstrid med regeringens officielle holdning til at skabe bæredygtigt byggeri:

- Bygningerne bliver med tiden, og er ikke mindst inden for de senere år, blevet mere og mere teknologiske. Klimaskærmen og bygningerne som helhed indeholder så meget teknologi, at de på godt og ondt bliver relativt hurtigt forældede, fordi teknologien udvikler sig. En erhvervsbygning bliver nedslidt hurtigere end de 33 år, som man nu får mulighed for skattemæssigt at afskrive dem, siger Bo Sandberg til BygTek.

Han kalder regeringens seneste forringelse af afskrivningerne for et 'rent fiskalt håndtag' for at få penge i statskassen, idet forslaget er anslået til at indbringe 500 millioner kroner årligt.

Skærpende omstændighed
Dansk Industri kritiserer forringelsen af afskrivningsreglerne og peger på, at det er en skærpende omstændighed i forhold til blandt andet den grønne omstilling, når afskrivningsmulighederne forringes:

- Højere aktieindkomstskat har været den klart største tidsel i buketten, men den øgede beskatning på erhvervsmæssig bebyggelse er røget under radaren, selv om man reelt kradser en halv milliard mere end fra erhvervslivet. Regeringen sænker rentabiliteten i bygningsinvesteringer i en tid, hvor flere og flere tekniske installationer er en del af selve bygningen, og det vil på grund af den teknologiske udvikling typisk gøre bygningens levetid kortere. Derfor betyder regeringens forslag, at der bliver en større afstand mellem bygningens reelle levetid og afskrivningen, end der allerede er i forvejen, siger Bo Sandberg.

Mod Kommissionens forlag
Han oplyser i øvrigt, at forslaget er i direkte modstrid i forhold til det seneste udkast fra EU-Kommissionen, der lægger op til, at ’industribygninger og -strukturer afskrives over 25 år’, og det svarer til de nuværende danske regler.

Samtidig lægger Kommissionen op til, at forretnings- og kontorbygninger, og anden type ejendom, der anvendes i driften, men ikke er industribygninger - bør afskrives over 40 år, mens de slet ikke skattemæssigt kan afskrives i Danmark.

Sammenligninger
I forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med - eksempelvis Norge, Sverige, Finland og Tyskland – har de bedre skattemæssige afskrivningsmuligheder for erhvervsmæssige bygninger.

I Sverige er der eksempelvis forskellige satser, hvor en enkelt sats dog ligger lavere end de fire procent, men ellers er der generelt mere favorable vilkår i de nordeuropæiske lande. Det eneste, der minder lidt om det forslag, regeringen stiller, er Tyskland, hvor man har en afskrivningssats på tre procent, men der har man ifølge Bo Sandberg samtidig en mulighed for, hvis man som virksomhedsejer kan godtgøre, at bygningen bliver nedslidt hurtigere, kan få en højere afskrivning procent.

Diskret beskrevet
Bo Sandberg slutter med at konstatere, at forslaget fra regeringen alene har som formål at kradse flere penge ind i statskassen:

- I Dansk Industri kan vi ikke se anden forklaring, og hvis man læser regeringens udspil, står forslaget også meget diskret beskrevet i en lille bisætning, at bygninger skal afskrives over en lidt længere årrække. Men det er altså otte år man snakker om.. Det er jo en kraftig ændring, så vi ser det kun som et forsøg på at bruge erhvervslivet som en pengemaskine

FAKTA
Finland – fire procent for bygninger, der anvendes til administration eller lignende. Syv procent for butikker, varehuse, værksteder, kraftværk og lignende bygninger.

Norge – Fire procent for bygninger i almindelighed, hoteller, restauranter og lignende. Seks procent for landbrugsbygninger. Ti procent for bygninger med en forventet levetid på under 20 år.

Sverige - To procent for ’andre kommercielle bygninger’. Tre procent for stormagasiner, hoteller, restauranter og parkeringsanlæg. Fire procent for ’øvrige landbrugsbygninger’. Fem procent for kiosker. Fem Procent for drivhuse, siloer og store frysebygninger.

Tyskland – Tre Procent for erhvervsbygninger generelt, dog højere afskrivningsprocent, hvis det kan godtgøres, at bygningens faktiske levetid er kortere end 33 år. Det bemærkes, at den generelle afskrivningsprocent i Tyskland for ejendomme er nedsat fra fire procent til tre procent i 2001