Aktuelle nyheder - Byggeri

Regeringen vil sortliste virksomheder i kampen mod social dumpingBeskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Foto: Keld Navntoft)

Regeringen vil sortliste virksomheder i kampen mod social dumping

Virksomheder, der er dømt for brug af illegal arbejdskraft, bliver sortlistet og skal lettere kunne udelukkes fra offentlige udbud.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Alle Folketingets partier var tirsdag inviteret til første forhandlingsmøde om en ny arbejdsmiljøaftale på baggrund af regeringens udspil, der er delt op i tre spor:

- En fremtidssikring af arbejdsmiljøindsatsen

- En indsats mod social dumping, arbejdslivskriminalitet og illegal arbejdskraft

- En styrket indsats for et godt arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets indsats skal fastholdes og videreudvikles, så tilsynet har ressourcerne til både at føre en effektiv kontrol og samtidig understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Skal slå hårdere ned på social dumping
Står det til regeringen skal der slås hårdere ned på social dumping og arbejdslivskriminalitet. Det skal ske ved at styrke den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet,

Skattestyrelsen og politiet med yderligere fokus på de grove sager, hvor myndighederne oplever systematiske overtrædelser af reglerne på det danske arbejdsmarked.

Gruppen skal følge de særligt komplicerede og grove sager på tværs af landet, og for at stoppe virksomheder, der er straffet for at bruge ulovlig arbejdskraft under særligt skærpende omstændigheder, foreslår regeringen også, at de virksomheder, der er dømt for brug af illegal arbejdskraft, bliver sortlistet.

Udelukkes fra offentlige udbud
Formålet med en sortlistning er at gøre det mere gennemsigtigt for offentlige ordregivere, om en virksomhed skal udelukkes fra et offentligt udbud:

- Vi vil ikke finde os i, at virksomheder lader folk knokle til usle lønninger og under forfærdelige vilkår. Vi ser i dag meget grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, hvor udenlandske arbejdstagere arbejder under kummerlige vilkår. Man skal ikke blive udnyttet, når man arbejder i Danmark, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Læs mere om Byggeri

14/9 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.