Region har fundet rutineret mand til skandaliseret hospitalsprojektAsger Schou kommer fra en stilling som projektdirektør på Regionshospital Gødstrup.

Region har fundet rutineret mand til skandaliseret hospitalsprojekt

Asger Schou er udpeget som projektdirektør i Region Nordjylland og får som hovedopgave de næste tre år at styre og færdiggøre Hospitalsbyen i Aalborg Øst. I det nye år overtager Region Nordjylland alle dele af byggeriet

I efteråret stoppede projektdirektør i Byggeri og Ejendomme i Region Nordjylland, Martin Kjær, lidt ud af det blå. Nu er det lykkedes regionen at finde en afløser.

Med valget af Asger Schou har Region Nordjylland fundet en rutineret fagperson og leder til at løfte en kompleks opgave, hvor flere bolde skal holdes i luften på samme tid – færdiggørelse, test og indflytning i Hospitalsbyen, som bliver hjemsted for regionens nye universitetshospital med samling af både somatik og psykiatri.

Og han får sin sag for. Som det er blevet afdækket her på siden, har selve hospitalsbyggeriet overskredet budgettet og er flere gange blevet udskudt. Samtidig har der været flere eksempler på voldsom byggesjusk

Efter planen forventes det ny universitetshospital i Hospitalsbyen at være klar til drift i 2026, hvor de første patienter modtages.

Asger Schou kommer fra en stilling i Region Midtjylland som projektdirektør på det ny Regionshospital Gødstrup. Først som viceprojektdirektør og siden april 2021 som projektdirektør. Hospitalsbyggeriet ved Herning åbnede i april 2022.

Desuden har han tidligere som byggechef været med til at gennemføre det ny Aarhus Universitetshospital, og var byggechef på en ny akutmodtagelse til Hospitalsenhed Midt i Viborg.

- Region Nordjylland kunne ikke ønske sig en bedre kandidat til jobbet. Når vi kan ansætte en kapacitet som Asger Schou med den kompetence og erfaring, han har fra lignende projekter, vidner det om et stort og yderst kvalificeret felt af ansøgere til stillingen, siger konstitueret koncerndirektør Kim Mikkelsen, Region Nordjylland, som har været formand for ansættelsesudvalget.

Asger Schou er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og havde sine første ansættelser i nordjyske virksomheder.

Siden har han høstet erfaring med flere typer af byggerier – både offentlige og private – og har løbende videreuddannet sig inden for ledelse, økonomi og jura med afsæt i styring og ledelse af mega-projekter.

Derudover har den ny projektdirektør siden 2021 været optaget som fagdommer ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og siden 2019 været beskikket syn- og skønsmand ved samme institution.

- Jeg ser det som en meget spændende udfordring at få Hospitalsbyen bragt sikkert videre fra byggefase til drift, og når vi kommer til 2026 er min ambition, at nordjyderne kan tage et byggeri i brug, som løfter det nordjyske sundhedsvæsen til det øverste niveau for behandling, siger Asger Schou.

Region Nordjylland har overtaget store dele af byggeriet i Hospitalsbyen, og de sidste entrepriser forventes at blive overdraget i løbet af 2024. Herefter ejes og driftes hele byggeriet af Region Nordjylland.

Sideløbende er der etableret en driftsorganisation i Hospitalsbyen, som allerede er godt i gang med at udføre teknisk service.

Den ny projektdirektør tiltræder stillingen i Region Nordjylland 1. februar.

-dc

4/1 2024
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige