Renovering af Sallingsundbroen trækker ud

Renovering af Sallingsundbroen trækker ud

Vejdirektoratet har siden 2020 arbejdet med en større renovering af Sallingsundbroen, og nu viser det sig, at arbejdet som viser sig at være mere tidskrævende end planlagt

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Vejdirektoratet meddelte i efteråret, at ’vinterperioden måtte inddrage til arbejdet på Sallingsundbroen for at overholde den oprindelige færdiggørelsesfrist, som var november 2022.

- Nu står det så klart, at broens forfatning gør, at vi må forlænge arbejdet til udgangen af 2023, siger projektleder Jørn Andreas Kristensen fra Vejdirektoratet.
Broen skal have ny belægning, ny fugtisolering, nye støjdæmpende fuger og nyt autoværn, og under broen er bropillerne gennem en renovering.

Det er arbejdet med bropladens betonoverflade, som under asfalten er mere ujævn end forventet, der er årsag til forsinkelsen. Derfor skal hele bropladen påføres et cirka 50 millimeter tykt afretningslag af beton for at gøre fladen jævn, inden der kan udlægges fugtisolering og belægning.

Tidsplanen hedder nu
Etape 1 – nordsiden fra marts 2020 til august 2021
Etape 2 – sydsiden fra september 2021 til august 2022
Etape 3 – midten af broen august 2022 til udgangen af 2023 (her bliver også lagt helt nyt slidlag)
Trafikken fortsætter med at være opretholdt i to spor i hele perioden. For den kørende trafik vil der fortsat være begrænsninger i form af reduceret bredde af kørebaner og hastighedsnedsættelse til 50 kilometer i timen.

Fakta
Sallingsundbroen er fra 1978 og forbinder øen Mors med halvøen Salling.

Renoveringen strækker sig over tre år fra 2020-20233

Trafikken afvikles i to kørespor i hele perioden, men hastigheden sættes ned fra 80 km/t til 50 km/t, og kørebanernes bredde reduceres.

Brede landbrugskøretøjer kan bestille passage over broen på https://booking.arkil.dk

22/4 2021