Renoveringprojekter til den store guldmedaljeSidste års vinder af Renover-prisen var denne ejendom i Ryesgade 30, København. Huset har bl.a. fået en ny tagterrasse som en del af renoveringen. (Foto: Carsten Ingemann)

Renoveringprojekter til den store guldmedalje

178 projekter dyster om at blive Danmarks bedste renovering. De indstillede projekter tæller både små og store renoveringer fra hele landet; bl.a. er der flere eksempler på renoveringer af almene boligbyggerier og parcelhuse

I alt 178 byggeprojekter er indstillet til Renover-prisen 2016, som nu har lukket for flere indstillinger. Særligt renoveringer af parcelhuse og alment boligbyggeri er godt repræsenteret blandt årets indstillede projekter. Nu skal nomineringsudvalget i arbejdstøjet og beslutte, hvilke projekter der skal nomineres til prisen.

De indstillede projekter tæller både små og store renoveringer fra hele landet. Blandt andet er der flere eksempler på renoveringer af almene boligbyggerier og parcelhuse, og det vækker tilfredshed i Realdania, som sammen med Grundejernes Investeringsfond GI er initiativtagere til prisuddelingen.

- Renover-prisen kaster lys på, hvor vigtigt det er, at vi renoverer vores eksisterende bygningsmasse med omtanke. Både som led i at bevare kulturarv, og når det gælder klima- og miljødagsordener, er det vigtigt, hvordan vi renoverer. Traditionelt er det de større renoveringsprojekter, der løber med opmærksomheden. Derfor er det glædeligt, at også almene boliger og parcelhuse er fint repræsenteret i årets indstillinger, siger filantropidirektør i Realdania Anne Skovbro.

Stor variation i indstillingerne
Flere af de indstillede projekter byder også på interessante og spektakulære renoveringer. Der er bl.a. en forvandling af en gammel kedelbygning i Vejle til et moderne værksted for kulturvirksomheder, som nu skal være et vartegn for innovation i Vejle og omegn, mens lagerhaller i Aabenraa, der tidligere husede en medicinvirksomhed, er transformeret til rum for leg og læring for elever i 0.-2. klasse på Kongehøjskolen. Og et tidligere krematorium og kapel på Bispebjerg Torv i København NV er blevet til et danse- og bevægelseshus.

- Renovering er blevet mere end bare at gøre, som man plejer. Det er efterhånden i renoveringer, at man finder de mest kreative og innovative bygninger. Og det virker som om, branchen er ved at vågne op i forhold til at se potentialet i renovering. Renovering giver nogle muligheder, som nybyggeriet ikke gør, siger Lars Axelsen, der er adm. direktør i GI.

Frem til midten af juni vil et nomineringsudvalg på fire personer, der tilsammen repræsenterer hele byggebranchen, vurdere alle de indstillede projekter og beslutte, hvilke 4-6 projekter der skal gå videre i konkurrencen og blive nomineret til Renover-prisen 2016. Vinderen kåres ved en fest i begyndelsen af september 2016

-cmn


11/3 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes