Aktuelle nyheder - Byggeri

Restaureringen af Danmarks Nationalbank er i gang

Restaureringen af Danmarks Nationalbank er i gang

Revitaliseringen af Danmarks Nationalbank er en stor og kompliceret opgave. Den fredede bygning, som er et af Arne Jacobsens hovedværker, skal opdateres til moderne standard og fremtidssikres, samtidig med at dens helt særlige karakter bevares

Del artiklen på

Af Jan Pasternak. Fotos: Jan Pasternak og Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank er ikke alene en af landets vigtigste samfundsinstitutioner – bankens hovedkvarter i København står også som et af arkitekten Arne Jacobsens absolut vigtigste værker. For Københavnere og tilrejsende er det som om den fæstningsagtige og lettere utilnærmelige bygning altid har været der, og også i al fremtid vil være et fixpunkt i byen, dér ved Holmens Kanal, hvor den ligger blandt lutter historiske bygninger i et af byens fineste kvarterer. Nationalbanken blev opført i tre etaper i perioden 1965-1978 og breder sig over en hel karré, 48.000 m2, syv etager over jorden og to under. Arne Jacobsen nåede kun at opleve færdiggørelsen af den første etape inden sin pludselige død i 1971, men resten af opgaven blev fuldført af hans tidligere medarbejdere i regi af tegnestuen Dissing+Weitling.

Nationalbankens kompromisløse arkitektur, samtænkningen af design og funktion og det utroligt høje niveau på materialer og byggekvalitet førte i 2009 til, at byggeriet blev fredet. På det tidspunkt var der tale om den yngste fredede bygning i Danmark.

Nu er det imidlertid blevet tid til, at bygningen skal gennemrenoveres både ude og inde, ikke mindst med henblik på at forbedre energieffektivitet og indeklima og fremtidssikre banken som en moderne og visionær arbejdsplads.

- Vi drømmer om at gennemføre denne renovering og restaurering med respekt for Arne Jacobsens helt fantastiske hus, samtidig med at projektet skal afspejle, at vi som bank har udviklet os rigtig meget på mange områder, siden huset blev bygget, bl.a. har vi jo siden 2016 ikke længere trykt penge i bygningen. Udfordringen er, at ingen før har prøvet at gennemrestaurere et fredet byggeri af denne type, så vi skal sammen med Slots- og Kulturstyrelsen udvikle nogle helt nye metoder, fortæller sektionschef og projektdirektør hos Danmarks Nationalbank, Ann-Pia Puggaard.  

Færdig i 2028

Projektet er delt op i tre dele: Klima- og opdriftssikring, renovering af marmor- og glasfacader og tag samt en indvendig del, hvor der bl.a. skal PCB-saneres, brandsikkerhed og indeklima skal opdateres, og så skal indretningen tilpasses til bankens nuværende og fremtidige behov.

Det samlede projekt skal stå klar i 2028 og ventes at koste omkring 1,9 mia. kr. 

Rørbæk og Møller Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører står i spidsen for det rådgiverteam, der i samarbejde med Nationalbankens egne folk skal bære byggeriet igennem. Projektet er stadig i den tidlige fase med forundersøgelser og udarbejdelse af byggeprogram samt et grundigt forløb med inddragelse af brugerne på alle niveauer. Herefter skal der udarbejdes en restaureringsstrategi i samarbejde med fredningsmyndighederne, som vil være bestemmende for, hvor langt man kan gå i opdateringen af bygningen. Varmings Tegnestue, der er specialiseret i restaurering af fredede bygninger, har lavet en grundig værdianalyse af bygningen, som fremadrettet bliver et vigtigt værktøj i forhold til fredningen og dialogen med Slots- og Kulturstyrelsen.

Visse selvstændige arbejder omkring opdriftssikringen er dog allerede gået i gang – bl.a. er fire af de oprindelige 72 jordankre defekte og skal erstattes og evt. suppleres af flere ankre og andre løsninger, der skal sikre bygningen mod det enorme vandtryk nedefra, som kan opstå, hvis grundvandstrykket nedefra øges pga. havvandsstigninger eller store skybrud.

- Det er inspirerende at arbejde med et byggeri, som på mange måder teknisk var foran sin tid, og der er spændende ingeniørmæssige udfordringer i, at vi skal arbejde inden for fredningens rammer. Energimæssigt er huset dog tydeligvis fra en tid før energikrisen, så det er noget af det, vi skal arbejde med, forklarer Jon Thisted Simonsen, der er projektdirektør hos EKJ Rådgivende ingeniører og projektchef for rådgivergruppen.

Personalet i Nationalbankens hovedkvarter flyttede allerede i 2020 til et midlertidigt domicil på Langelinie, som man lejer af ATP Ejendomme, så bygningen står næsten helt tom. 

Ambition om DGNB certificering

Som noget helt usædvanligt for en fredet bygning er det planen, at den færdigrenoverede bankbygning skal DGNB-certificeres. 

- Vi vil gå efter en DGNB-certificering på sølvniveau, og gerne på guld-niveau, hvis det er muligt. Uanset niveau, så vil det være det første fredede byggeri, der modtager en DGNB-certificering, men det bliver selvsagt en udfordring, da vi f.eks. ikke kan efterisolere eller installere flere solceller på taget. Samtidig er det en bygning, der er bygget før energikrisen, og som derfor har et stort energiforbrug, siger Ann-Pia Puggaard.

Det tyske certificeringssystem DGNB blev indført i Danmark i 2010 og opdateret i forhold til bygningsreglementet BR18 i 2020. De senere år har antallet af certificerede nybyggerier været stærkt stigende. DGNB bygger på tre ligeværdige søjler – miljø, økonomi og social, mens pointene tildeles indenfor seks temaer. 

Den helt tunge del af energiforbruget i Danmark stammer dog fra den eksisterende bygningsmasse, og derfor er man fra 2016 også begyndt at certificere eksisterende bygninger i drift. Hvis det lykkedes at certificere en så gammel bygning som Nationalbanken, vil det ifølge Nicolai Overgaard være en sensation.  

Skulle kunne modstå angreb

Nationalbanken består af en lav bygning ud mod Havnegade og Holmens Kirke, der bl.a. indeholder parkeringspladser og servicefunktioner. Den høje del er grundlæggende rektangulær i plan med skråt afskårne gavle ud mod henholdsvis den indre by mod nord og Børsen mod syd. En forbindelse på midten binder de to langsider sammen og deler det indre gårdrum op i to separate haveanlæg. Endnu et haveanlæg på taget af den lave bygning er synligt fra etagerne. Haverne, der også er fredede, bliver i øvrigt taget ned og skal opbevares på planteskole, så de senere kan genskabes med den originale beplantning. Den høje bygning rummer i stuen bl.a. hovedindgangen, banksal og seddeltrykkeriet. De øvre etager rummer bl.a. kontorer, møderum og kantine. 

Selve hovedindgangen i den sydlige gavl er meget diskret, men i den spektakulære forhal bagved med næsten 20 meter til loftet, hvor dagslyset kun trænger ind via facadens smalle, vertikale sprækker, er stemningen som i en katedral. Bortset fra guidede ture er bankens indre i øvrigt næsten ukendt for offentligheden.

- Banken er bygget midt under den kolde krig, hvor det var vitalt, at den skulle kunne forsyne landet med kontanter under alle forhold. Derfor er den designet til at kunne lukkes helt ned og forsvares mod angreb. Der var skydebaner til vagterne, egen slagter, bilværksted, og store værkstedsarealer til bl.a. vedligeholdelse af trykkemaskinerne. Der er også omfattende omklædningsfaciliteter til produktionsmedarbejderne. Alle disse arealer, som der ikke længere er brug for, skal vi nu finde en alternativ måde at anvende på. Da vi ikke længere håndterer kontanter her, er banken blevet nedklassificeret fra et meget højt sikkerhedsniveau, siger Ann-Pia Puggaard.  

Nye glas- og marmorfacader

Noget af det mest karakteristiske ved Nationalbanken er de taktfaste facader beklædt med marmor i gavlene og mørke glaspartier på langsiderne. Bygningens grundlæggende modul på 4,2x4,2 meter kan også aflæses i de lodrette inddelinger i facaderne, der fremhæver det vertikale i den ellers langstrakte bygning. 

- Man har arbejdet med restaureringen af facaden i en årrække, ligesom man i en periode har været opmærksom på, at opdriftssikringen skulle renoveres og fremtidssikres. Det opfattende projekt udspringer af disse arbejder. Curtain wall facaderne er en speciel løsning med to lag glas med en opadgående luftstrøm, som er samtænkt med husets ventilationsprincip. Der er oprindeligt indlagt varme i de lodrette alu-profiler for at modvirke kondens. Facaderne er fredede, men vi udskifter det yderste lag bronzeglas og opdaterer hele løsningen med hensyn til bl.a. det brand- og fugttekniske, forklarer Nicolai Overgaard, der er partner og administrerende direktør i Rørbæk og Møller Arkitekter.

De karakteristiske gavlfacader, der er beklædt med norsk Porsgrunn marmor, skal også renoveres, da marmorpladerne er skadet af det hårde danske klima med stærk sol og frost/tø-cykler. Man troede bruddet var tømt, men undersøgelser viste, at der var noget marmor tilbage, så bruddet blev genåbnet således, at der kunne produceres nok til at erstatte marmoren på Nationalbanken og et enkelt andet byggeri i København. Om beklædningen helt skal udskiftes, afhænger af tilstanden på den gamle marmor og muligheden for at indpasse den nye, så det oprindelige udseende bevares. Som udgangspunkt er det planlagt at udskifte hele facadebeklædningen.

Der opstartes netop nu et pilotprojekt på det mest belastede hjørne mod syd, således at nye løsninger for curtain wall’en og marmorbeklædningen kan afprøves, inden opgaven går i udbud. Den bagvedliggende beton bliver også undersøgt for at vurdere tilstanden.  

Interiør i pæretræ

Arne Jacobsen har med Nationalbanken skabt et ’gesamtkunstwerk’, hvor arkitektur, indretning, møbler og inventar er samtænkt og designet netop til bygherrens behov i en grad, som man sjældent ser i dag. Netop derfor er det også en svær opgave at opdatere byggeriets indre til moderne kontormiljøer og samtidig bevare det særlige præg. Et karakteristisk element på kontorgangene er de specialbyggede skabsvægge til ringbind og andet. De er beklædt med pæretræsfinér. Elementerne er desværre forurenet med PCB, så man arbejder med løsninger, hvor man enten langsomt kan ’bage’ stoffet ud af inventaret eller forsegle det med en coating. Væggene er meget synlige i de lange gangforløb på kontoretagerne, der er ret traditionelt opbygget med cellekontorer på begge sider.

- Overordnet er det tanken, at bankens medarbejdere skal sidde med det bedste dagslys langs hovedfacaderne. Der bliver færre cellekontorer. Vi har ikke lagt os fast, men større kontorenheder svarende til tre til fire kontorafsnit kunne være en mulighed. Kontorarealerne ind mod gården skal indrettes til projekt- og flexarbejdspladser. Midterzonerne vil vi gerne indrette med mødeområder, tekøkkener og projektrum, siger Nicolai Overgaard.

Dengang, der var trykkeri, havde banken ca. 1100 medarbejdere. Det tal er nu nede på omkring 500, men den renoverede bygning geares til at kunne rumme 750. En vigtig del af arbejdet handler om at finde ud af, hvordan de nu tomme værksteds-, produktions-, og laboratoriefaciliteter kan udnyttes.  

Ventilation og installationer

En af grundene, til at Arne Jacobsen vandt konkurrencen om byggeriet, er, at han fik presset en ekstra etage ind i forhold til konkurrenterne. Det giver til gengæld udfordringer nu, hvor bygningens ventilationsanlæg skal moderniseres.

- Der er store indblæsningsanlæg i kælderen, mens udsugningsanlæggene står på taget. Når anlæggene er langt fra betjeningsområderne, kræver det meget energi at transportere luften. En løsning kunne være større kanaler, men det har vi ikke plads til i det fredede hus, hvor de nedhængte lofter ikke må flyttes. Vi arbejder bl.a. med, om vi kan benytte nogle af de eksisterende lodrette føringsveje og funktionstomme områder på hver etage til mindre anlæg, så vi kan fordele luften med mindre kanaler og på den måde både få et godt og sundt indeklima og samtidig sænke energiforbruget, siger Jon Thisted Simonsen fra EKJ. 

I dag hvor arkivskabene er tømt og alt digitaliseret, er der til gengæld behov for en ny og mere robust IT-infrastruktur i huset, men også her skal der tænkes kreativt i forhold til fredningen. Ifølge Jon Thisted Simonsen kunne det være en mulighed at bruge skabene på kontoretagerne til at supplere de lodrette føringsveje til kabler, men der arbejdes også med tekniske løsninger i form af bl.a. lysledere, der kræver mindre plads.

 

Areal: 48.000 m2

Arkitekt: Rørbæk & Møller Arkitekter

Bygherre: Danmarks Nationalbank

Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører

 

Artiklen stammer fra magasinet Byggeri 7 2022

Klik her for at få tilsendt magasinet Byggeri 

Læs mere om Byggeri

11/11 2022