Røverkøb af københavnske boliger
Den såkaldte ’tilbagefaldsklausul’ for ældre, københavnske boliger giver kommunen store muligheder for at foretage røverkøb i stribevis til gavn for kommunekassen, men til skade for beboerne i de pågældende ejendomme
Del artiklen påAf Dan Bjerring
Christiansborg
Senest er det ejendomskomplekset Borgergården i det centrale København, der er kommet i søgelyset. Her muliggør tilbagefaldsklausulen, at kommunen kan sikre sig en ejendom fra 1959 til en værdi af næsten en halv milliard kroner, for kun 1,1 millioner kroner.
I første omgang valgte Fogedretten dog at standse kommunen, da den forsøgte at overtage nøglerne til ejendommen i sidste uge, og nu appellerer beboerne til Socialdemokraterne og Enhedslisten på Rådhuset om at handle i overensstemmelse med deres boligpolitik
Beboerne har i årevis ønsket at blive en almennyttig boligforening for at bevare de billige lejligheder, men det bliver dels Ankestyrelsen og dels Byretten, der i sidste ende afgør, om Københavns Kommune har ført beboerne bag lyset i sagen om hjemtagelsen af deres ejendom.
Ingen handel endnu
Indtil videre kan kommunen ikke kan overtage ejendommen, da der endnu ikke foreligger en decideret handel.
I følge Borgergårdens advokat, Henrik Græsdal, vil kommunal drift af ejendommen være i konkurrence med de almennyttige boligselskaber, og det er i direkte strid med loven om almene boliger fra 1958.
Derfor frygter beboerne, at politikernes beslutning betyde, at kommunen kan blive pålagt at sælge Borgergården til højest bydende, og det kan føre til, at ejendommens nuværende beboere ikke får råd til at blive boende.
Aftale med almene boligforeninger
Borgergårdens repræsentanter har mistanke om, at embedsmændene i Københavns Kommune har spillet et dobbeltspil i processen om at konvertere Borgergården til en afdeling under den almennyttige boligorganisation Lejerbo.
Kommunens Miljø- og Teknikforvaltning har i flere år oplyst beboerne om, at en konvertering kunne lade sig gøre, hvis Byggeselskabet Borgergården kunne leve op til en række kriterier - en plan både Lejerbo, Landsbyggefonden og BL, Danmarks Almene Boliger, har givet grønt lys til at ville være med til at realisere.
Boliger til særligt udsatte
Alligevel tog Københavns Kommunes politikere i januar en beslutning om at ville tilbagekøbe Borgergården, fordi kommunen har planer om selv at drive boligerne med erhvervslejemål og parkeringsanlæg som et socialt boligbyggeri med plads til eksempelvis flygtninge og særligt udsatte borgere.
Borgergårdens beboere har på en tidligere generalforsamling vedtaget, at de ønsker et fortsat samarbejde, hvor København Kommune, som nu har 50 procent anvisningsret til et bredt udsnit af socialt udsatte borgere.
Ønsker forhandlinger
Beboernes ønske er først og fremmest at komme tilbage til de forhandlinger, som Borgergården og Miljø- og Teknikforvaltningen oprindeligt var i gang med:
- Vi håber, at det er tydeligt for enhver, at vi som beboere er blevet vildledt i denne sag, og at vi i et demokrati må kunne stole på kommunens sagsbehandling og oplysningspligt over for os. Vi ønsker ikke en retssag mod kommunen. Politikerne talte alle i valgkampen om, at de gerne ville sikre almene og billige boliger til København, siger Jesper Valentin fra Borgergårdens bestyrelse.
