Seks initiativer til at få flere ind på erhvervsuddannelserne
Andelen af virksomheder, der har haft forgæves rekruttering af faglærte og lærlinge, er næsten fordoblet i 2022 sammenlignet med 2019.
Del artiklen påAf Dan Bjerring
Christiansborg
Antallet af igangværende lærepladsaftaler er ifølge en ny analyse fra Dansk Industri de seneste to år steget markant, og det skyldes ikke mindst en øget efterspørgsel på faglærte kompetencer.
Antallet af igangværende lærepladsaftaler det første halve år af 2022 var på flere end 77.300 aftaler, svarende til en fremgang på flere end 10.400 aftaler sammenlignet med 2019 og en stigning på mere end 15 procent.
I 2019 oplevede 16 procent af DI’s medlemmer forgæves rekruttering af faglærte og 7 procent lærlinge, hvor det tilsvarende var henholdsvis 32 procent og 13 procent i 2022.
Andelen af virksomheder, der har oplevet forgæves rekruttering det seneste år i 2022, har ifølge Dansk Industri været et nationalt fænomen, hvor der ikke har været nogle betydelige geografiske eller branchespecifikke forskelle.
Tør ikke gribe om nældens rod
Der har i årevis været advaret mod mangel på kvalificeret arbejdskraft, som eksempelvis håndværkere, men politikerne har ikke turdet gribe om nældens rod og tage et opgør med det store antal unge, der mere eller mindre bevidstløst søger mod gymnasieuddannelserne i stedet for erhvervsuddannelserne.
Men står det til et bredt udvalg af organisationer – både arbejdsgivere, fagbevægelsen og ungdomsorganisationer - skal der satses i langt højere grad på, at elever på erhvervsuddannelserne skal møde tidssvarende udstyr, øget digitalisering og undervisere i topklasse.
Hver sjette elev er utilfreds
På hovedforløbet for teknologi, byggeri og transport er eksempelvis hver sjette elev utilfredse med rammerne:
- Det er alt for mange i lyset af, at hver eneste faglært kommer til at gøre en forskel i fremtiden - ikke mindst for den grønne omstilling, lyder budskabet.
Ligesom virksomheder, som uddanner lærlinge skal have vished for, at de unge uddannes i de teknikker og udstyr, som er relevante på arbejdsmarkedet nu, skal eleverne, som vælger en erhvervsuddannelse, møde uddannelsesrammer af høj kvalitet.
Økonomisk løft
Derfor er der brug for et økonomisk løft, hvor man blandt andet både løfter undervisningen og sørger for bedre boligforhold for den enkelte lærling:
- Danske virksomheder er stolte af at uddanne vores mange dygtige lærlinge, men vi har brug for, at endnu flere unge og voksne ser de muligheder, som uddannelserne giver. Vi skal have ryddet ud i de dårlige oplevelser blandt elever, lærlinge og virksomheder, for det skal være endnu mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse, som ruster unge og voksne til en fremtid, som er endnu mere grøn og digital, siger Signe Tychsen Philip, der er underdirektør og chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.
De seks initiativer er:
- Bæredygtig økonomi. Taxametertilskuddene til erhvervsuddannelserne skal løftes markant og varigt.
- Gennemsigtighed. Udstyret på erhvervsskolerne skal være tidssvarende, og alle erhvervsskoler skal løbende offentliggøre langsigtede planer for deres investeringer i udstyr og læremidler til alle uddannelser
- Fremtiden er digital. Der skal sættes fart på udviklingen af digitale læremidler, fælles læringsplatforme, Virtual Reality, digitale tvillinger mv. på erhvervsskolerne.
- Undervisere i topklasse. Dygtige og motiverede undervisere er alfa og omega på enhver uddannelse. Derfor skal der investeres langt mere i faglig efteruddannelse af erhvervsuddannelseslærere f.eks. i form af praktikforløb på virksomheder.
- Styrket samarbejde om lærlingene. Der skal stilles krav til skolernes kontakt til lærepladserne i løbet af lærlingenes uddannelse – mindst en opfølgningssamtale årligt.
- Lærlinge bor og lærer sammen. Synlige og attraktive skolehjem samt samarbejde mellem erhvervsskoler og kommuner om boligmuligheder.
