Seks værker i opløb til Årets Arne 2020Karen Blixens Plads er blandt de nominerede til Årets Arne 2020, der uddeles 31.januar. Foto: Rasmus Hjortshøj

Seks værker i opløb til Årets Arne 2020

De 32 godkendte indstillinger til Årets Arne 2020 har nu været til afstemning blandt medlemmerne af Arkitektforeningen København og seks værker er nu med i slutspurten til at vinde årets faglige pris

Samfund - Arkitektur

Afstemningens resultat har vist at værkernes størrelse ikke er afgørende for vurderingen af deres arkitektoniske kvalitet. Ganske små og hidtil ukendte værker er således blevet nomineret foran langt større og mere prominente værker. Samtidig viser afstemningen at arkitekturdisciplinen betragtes bredt af arkitekterne, da de nominerede værker spænder fra infrastruktur over landskabsarkitektur til mere klassiske arkitektur.

- De nominerede værker er udtryk for hvad arkitekter prioriterer når der spørges til arkitektonisk kvalitet. I konkurrencesituationer vurderes arkitektur på mange parametre og kun delvist på arkitektonisk kvalitet. I anmeldelser, fagbøger eller endda på skolerne bygger vurderingen på bare én eller ganske få fagfolks vurdering. Afstemningen her er derfor et sjældent kollektivt udsagn om hvad faget ifølge Arkitekter MAA bør stræbe efter, udtaler Morten Birk Jørgensen fra lokalledelsen i Arkitektforeningen København.

Alle skal være fra København
Forslag til indstillinger af værker har været åben for offentligheden og alle indstillinger lever op til prisens kriterier: At være opført indenfor det seneste år i Arkitektforeningen Københavns område. Der skulle oprindeligt findes fem nominerede, men en stemmelighed har øget tallet til de nu seks nominerede.

Besøger alle de nominerede
Afstemningens formål er at indsnævre feltet af kandidater, men ikke at udpege prisens vinder. Det skyldes en holdning om at arkitektur ikke bør vurderes alene ud fra billeder og tekst, men skal sanses direkte. Derfor skal prisens jury nu først på besøg til alle nominerede værker. Næste skridt mod at kåringen af vinderen er en fejring af de nominerede d. 22. januar med en tilhørende kritik fra to inviterede gæstekritikere.

- Hvordan sammenligne pærer og bananer? Det gør vi ved at udveksle betragtninger. Arkitektfaget har en stolt tradition for faglig kritik og den vil vi med arrangementet holde i hævd. siger Morten Birk Jørgensen

I forlængelse af arrangementet udpeger juryen en vinder af Årets Arne 2020 som kåres ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur d. 31. januar.

-jhn

Fakta:NOMINEREDE TIL ÅRETS ARNE 2020
NB! Værkerne er oplistet alfabetisk og rækkefølgen er ikke udtryk for stemmeantallet. Al nedenstående information er oplyst af de indstillede arkitekter.


Foto: Rasmus Hjortshøj

Cityringens Stationer
Motivation: Cityringen er det største, byggede projekt i Hovedstaden i 400 år. De 17 nye stationer, med deres individuelle udtryk, forbinder effektivt de nye byrum med metroens højfrekvente service gennem deres gennembearbejde arkitektur, belysning og materialekvalitet og viderefører samtidig arven fra den gamle metro på smukkeste vis.

Kreditering: Arup

Foto: Laura Stamer

Havebyen Mozart 74
Motivation: Dette hus er bygget af arkitekten selv i et lille boligområde på kanten af det gamle Sydhavnen. Grunden er til leje, og husene i området er små, ofte selvbyggede med træ som det foretrukne materiale. Huset er bygget i træ fra yderst til inderst, og er udformet, så dagslyset udnyttes optimalt. Når solen står lavt på himlen om vinteren indfanges strålerne i "hatten" ovenpå alrummet. Om sommeren kan husets foldedøre åbnes mod syd, øst, og vest, så grænsen mellem ude og inde udviskes, og haven glider i ét med familiens opholdsrum. Dette hus bidrager til områdets fine udvalg af selvbyggede huse!

Kreditering: Arkitekt: Peter Kjær Arkitekter, Installationer og energi: Tommi Haferbier, Konstruktioner: Ole Vanggaard og Henrik Almegaard

Foto: Jonathan Weimar

Holbergskolens Næste Skur
Motivation: Næste generations skure er bygget af affald. Det er socialt, funktionelt, holdbart og det er smukt! Holbergskolen har fået et legende renovationsskur med rum for sanselig læring og erfaring med sortering, affald som en ressource. Et skur hvor elever og ansatte konkret oplever at det giver mening at affaldssortere og genbruge så meget som muligt. Skuret er 49m2 og bygget af 99% genbrug og opført som en del af TRUST renoveringen af hele skolen. De cirka 4 tons materialer er selektivt nedrevet fra både et plejehjem, en skole og beboelsesejendom i KBH og sparer samfundet for ca. 6 ton CO2.

Kreditering: Ansvarlig arkitekt: Næste v. Niels Jakubiak Andersen og Lars Thøgersen, Udført i samarbejde med: Krydsrum Arkitekter og Art-Tek Ingeniører + TRUST partnerskabet (rådgiver på Holbergskolens renovering): Kant Arkitekter, Nøhr og Sigsgaard, GHB Landskab, Dominia og Norconsult, Entreprenør: Enemærke og Petersen


Foto: Rasmus Hjortshøj

Karen Blixens Plads
Motivation: Karen Blixens Plads er, med over 20.000 m2, en af de største offentlige pladser i København. Projektet har transformeret et førhen fladt og forblæst terræn til et åbent og indbydende byrum, der fremmer grøn transport, klimasikring og biodiversitet. Pladsen ligger som et tæppe, der bugter sig over små bakker af støbte betonskaller belagt med håndlagte teglsten. Det kuperede landskab med hule høje og lave cykelbede med plads til over 2000 cykler har skabt et unikt og nytænkende byrum, hvor mennesker og parkerede cykler kan leve i fredelig sameksistens.

Kreditering: Arkitekt: COBE, Samarbejdspartnere: EKJ, CN3, Vind-Vind, M.J. Eriksson, NCC Danmark, Bygherre: Danish Building and Property Agency and A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål

Foto: Mikkel Eye

Skt. Kjelds Plads Klimakvarter
Motivation: Det er på tide, at Årets Arne går til et byrum. Byerne skal måske nok redde verden, men det er byrummene, der skal redde byerne: mod skybrud, overophedning, luft- og støjforurening, og mistede forbindelser til vores medmennesker og vores natur. Skt Kjelds Plads Klimakvarter sikrer, ved hjælp af naturbaseret design, hele Skt Kjelds Kvarter mod skybrud, og tilfører samtidig øget biodiversitet, bedre mikroklima, formindsket støj og luftforurening, højnet trafiksikkerhed og nye sociale mødesteder for et glemt kvarter i København. 9.000 m2 asfalt ud - 585 træer med tilhørende fuglefløjtgaranti ind!

Kreditering: Arkitekt: SLA, Ingeniør: Niras, Trafik: Viatrafik, Konsulent: Jens Rørbech, Entreprenør: Ebbe Dalsgaard A/S, Bygherre: Københavns Kommune og HOFOR

Foto: ONV Arkitekter

Venligbolig Plus
Motivation: Byerne vokser og presset for at designe mindre, smartere og bedre boligtyper stiger. Hvordan skaber vi billige boliger, der inviterer til aktive fællesskaber. Særligt de studerende og ?ygtninge presses ud af bykernen og hverdagsfællesskaberne. Micro-Living, som Venligbolig Plus afprøver, er en ny vital boligform, hvis byerne i fremtiden skal skabe både plads og fællesskaber til ældre, singler, udsatte, studerende, lavtlønnede og nye danskere. Venligbolig begyndte som aktivistisk idé, og er nu realiseret på Frederiksberg.

Kreditering: Ide og koncept: ONV Arkitekter & We Do Democracy, Arkitekt: ONV Arkitekter, Ingeniør: Øllgaard Rådgivende Ingeniør, Landskabsarkitekt: Vega Landskab, Totalentreprenør: BM Byggeindustri, Bygherrerådgiver: Holte Projekt, Bygherre: FFB & KAB

11/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år