Sikker installation af 125 km rør til stort hospitalsbyggeriViega leverer mere end 10.000 fittings og 125 km rør til drikkevand, varme og køling på det nye 145.000 m2 store regionshospital i Gødstrup. Foto: Viega.

Sikker installation af 125 km rør til stort hospitalsbyggeri

Bravida Danmark samarbejder med Viega om at skabe de mest optimale forhold for vandhygiejnen i de rør og fittings, der skal levere vand til Gødstrup Sygehus

Gødstrup Sygehus er et ambitiøst sygehusbyggeri, der skal fremtidssikre hospitalsbehandlingen i Vestjylland. Bravida Danmark samarbejder med Viega om at skabe de mest optimale forhold for vandhygiejnen i rør og fittings, og til denne opgave fremhæver projektchef hos Bravida Danmark, Max Andersen, Viegas produkter og den såkaldte SC-Contur, som betyder, at rørsystemet er garanteret utæt, indtil det bliver presset sammen. På den måde kan montørerne tjekke og dobbelttjekke, at alle samlinger er presset, inden der bliver lagt isolering om rørene og sat vand på systemet.

- Viegas system er genialt, for med mere end 10.000 fittings i et projekt er der mange potentielle fejlkilder. Det er tydeligt, at der her er en leverandør, der sætter handling bag salgsargumenterne og har kræfter til at gøre et stort stykke arbejde ude hos kunden, siger Max Andersen.

For Max Andersen og hans folk, der installerer 125 km rør til drikkevand, varme og køling på det nye 145.000 m2 store regionshospital i Gødstrup, ligger én ting nemlig fast: Der er nultolerance over for fejl, der kan lede til forurenet vand, og derfor sætter projektlederen stor pris på samarbejdet med Viega, der har leveret en totalløsning på rør til byggeprojektet:

- I mine 35 år i branchen har jeg aldrig før oplevet en rørleverandør, der har bidraget med så meget ekspertise som Viega. Det startede med, at de underviste alle vores montører i den korrekte brug af deres løsninger og teknologi, og siden har der været meget tæt samspil mellem os.

Viega Easytop kuglehaner og cirkulationsventiler, der indgår i projektet. Foto: Viega.

Torben Sørensen er distriktschef i Viega og har været Max Andersens daglige kontakt på byggeprojektet. For ham er det en selvfølge at være tæt på sine kunder fra start til slut:

- Det er en central del af Viegas filosofi, at vi ikke kun leverer rør og fittings, men også den know-how der skal til, for at vores løsninger yder det optimale. Derfor er vi helst med hele vejen fra projekteringen, til transporten af produkterne, til monteringen, og til sidst idriftsættelsen og vedligeholdelsen. Vores erfaring er ganske enkelt, at det er den mest langsigtede strategi, når vi skal garantere driftssikre systemer, der holder i mange, mange år, siger han.

-kj

10/1 2020
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år