Skal gøre det usynlige synligt
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet en bevægelsesmåler, der skal bidrage til at forebygge smerter og sygefravær på arbejdspladser
Hvad belaster egentlig tømreren, der er i gang med at renovere et tag? Og hvordan bevæger snedkeren sig i løbet af en arbejdsdag?
Det skal systemet Motus hjælpe arbejdspladser med at blive klogere på. Motus består af en lille bevægelsesmåler, der sættes fast på medarbejdernes krop, og en app, som hjælper med at måle, hvordan medarbejderne bevæger sig i løbet af en arbejdsdag.
Og det kan være nyttig viden til at stille skarpt på, hvor der skal skrues i arbejdsmiljøet, når man vil forebygge smerter og sygefravær – både på den enkelte arbejdsplads og på tværs af brancher.
Blotlægger risici i arbejdsmiljøet
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag Motus. Systemet gør det usynlige synligt ved for eksempel at give et objektivt datadrevet billede af, hvordan medarbejderne bevæger sig, og hvor længe de befinder sig i udfordrende stillinger.
Forskningschef i ergonomisk arbejdsmiljø på NFA, Andreas Holtermann, fremhæver, at Motus markerer et skridt mod en ny æra i arbejdsmiljøforskningen.
- Med sine objektive målinger kan Motus bidrage til enighed om arbejdsmiljøudfordringer, hvor der før har været usikkerhed. Det kan være svært for medarbejdere at gengive, hvor lang tid de arbejder i udfordrende stillinger som for eksempel med armene over skulderhøjde, og her kan Motus hjælpe.
- Bevægelsesmåleren kan bidrage til, at arbejdspladser får en fælles forståelse af medarbejdernes arbejdsstillinger. Og den kan de så bruge til at skabe løsninger, der fremmer et sundt, ergonomisk arbejde, siger Andreas Holtermann og fortsætter:
- Målingerne kan sammenlignes på tværs af arbejdspladser og brancher og bidrage til en generel forståelse af, hvad sundt ergonomisk arbejde er, og hvordan man kan lykkes med det.
Er allerede afprøvet på arbejdspladser
Forskere fra NFA har afprøvet Motus på en række arbejdspladser i et pilotprojekt.
Og resultatet var, at systemet er lovende i forhold til at kunne anvendes af medarbejderne, når de løser deres arbejdsopgaver.
- Vi har fået positiv feedback, blandt andet at Motus både er nem at bruge, og at det har været et godt værktøj til både at stille skarpt på udfordringer i arbejdsmiljøet og løsninger til at forbedre det.
- Nu er næste skridt at invitere endnu flere arbejdspladser til at bruge bevægelsesmåleren, så vi kan understøtte et sundere ergonomisk arbejde på tværs af arbejdspladser, siger Nidhi Gupta, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag Motus.
Ny, brugervenlig teknologi
Næste skridt er at udrulle Motus på arbejdspladser, så arbejdspladserne selv kan indhente data om medarbejdernes bevægelser og arbejdsstillinger – og altså derigennem bidrage til ny viden om forbedringspotentialer i det ergonomiske arbejdsmiljø.
Skal det lykkes, er det ifølge Nidhi Gupta afgørende, at bevægelsesmåleren er let for medarbejderne at tage i brug.
- Bevægelsesmåleren er nem at påføre, og når først den sidder der, skal medarbejderne ikke gøre andet end at indtaste arbejdstid og opgaver – og ellers bare gøre, som de plejer.
- Når måleperioden er overstået, får både medarbejderne og arbejdspladsen automatisk vigtig og præcis viden om medarbejdernes fysiske arbejdskrav, og hvor fysisk sundt deres arbejde er, siger Nidhi Gupta.
I pilotprojektet fejlede brugervenligheden heller ikke noget, fortæller Rasmus Kildedal, der er akademisk medarbejder på NFA:
- Vi afprøvede Motus på 1370 personer på tværs af jobgrupper, hvor vi målte dem i 24 timer over syv dage for at teste brugervenligheden. Deres respons var meget positiv. Vi ser derfor et stort potentiale i, at Motus kan tages i brug ude på arbejdspladser i forskellige brancher, fortæller han.
Åbner helt nye døre
Kigger forskerne ud i fremtiden, kan de automatiske målinger danne grundlag for forbedringer og bidrage til et sundt ergonomisk arbejdsmiljø i Danmark.
Forskerne håber på, at målinger af for eksempel tømrere fra forskellige arbejdspladser kan bidrage til et samlet datasæt om tømrere i Danmark, der peger på forbedringspotentialer generelt i deres ergonomiske arbejdsmiljø.
Forskernes forhåbning er altså, at Motus kan være en effektiv vej til først og fremmest at styrke sundheden lokalt på arbejdspladser. Men også at den lille bevægelsesmåler på sigt kan bidrage med en meget stor mængde viden, der kan bruges til at forebygge smerter og sygefravær hos en hel jobgruppe.
Motus
Studiet er inddelt i to faser, hvor Motus-teknologien er afprøvet: I en arbejdsmiljøsammenhæng og en folkesundhedssammenhæng.
I den første fase rekrutterede forskerne deltagere via data fra databasen National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L), som var baseret på spørgeskemaundersøgelser fra 2021.
Der var 334 deltagere i pilotprojektet. Deltagerne modtog en sensor og downloadede Motus-appen, som gav instruktioner til placering af sensoren på låret samt til selvrapportering af arbejds- og søvntimer.
Efter en syv dage lang måleperiode udfyldte deltagerne et spørgeskema om anvendelighed. Forskerne reviderede Motus på baggrund af feedbacken.
I den anden fase rekrutterede forskerne deltagere via Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som var baseret på spørgeskemaundersøgelser fra 2023. Her var 1036 deltagere.
I den anden fase evaluerede forskerne både den reviderede Motus og noterede en række faldgruber – som for eksempel at sensoren hos nogle faldt af undervejs.
Projektets første fase er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF), og anden fase er støttet af TrygFonden.
