Skattefradrag bidrager til bedre indeklima
Byggesektorens kunder vil ofte spørge fagfolk til råds om deres muligheder for at få fradrag. Derfor starter Skat ny kampagne for at udbrede oplysninger om ændringerne i håndværkerfradraget.
Håndværkerfradraget er blevet ændret for 2016/17. Den væsentligste ændring er, at der nu først og fremmest gives fradrag for energivenlige løsninger og grøn istandsættelse for op til 12.000 kr. årligt. Der gives desuden stadig fradrag for serviceydelser i hjemmet – op til 6.000 kr.
Byggebranchens kunder har måske hørt om ændringerne, men kender dem ikke i detaljer. Derfor vil de spørge håndværkere, der er fagmand, til råds om deres muligheder for at få fradrag.
Skat gør særligt opmærksom på en række typiske eksempler på energivenlige løsninger, der giver fradrag. Her er det værd at vide, hvem der kan få fradrag.
Fradragsmuligheden gælder alle boligejere, som kan få fradrag for energivenlige løsninger. Der er fradragsmuligheder for både store investeringer som solvarmeanlæg og små forbedringer som tætning af vinduer og døre.
- Hver voksen i en husstand kan årligt få op til 12.000 kr. i fradrag for håndværksydelser
- Fradraget gælder forbedringer af eksisterende helårs- og fritidsboliger og ikke til nybyggeri
- Fradraget skal indberettes til SKAT; det kan med virkning ske fra 1. juli 2016.
På www.skat.dk kan håndværksmesteren se, hvordan fakturaen skal se ud. Der er ingen ændringer i reglerne for, hvordan fakturaen skal se ud eller hvad den skal indeholde. Det er stadig blot få forhold, der skaloverholdes:
- Fakturaen skal være fra en momsregistreret virksomhed
- Da der kun gives fradrag for arbejdsløn, skal fakturaen skal være opdelt i udgifter til hhv. materialer og arbejdsløn
- For at fradraget kan godkendes, skal fakturaen betales elektronisk.
-cmn

(Grafik: Skat.dk)