Skattelettelse på 2,4 milliarder til ejere af erhvervsejendomme
Revisorer roser redning på målstregen af partierne bag forliget om de nye ejendomsskatter med aftalen om, at dækningsafgiften på erhvervsejendomme årligt ikke kan stige med mere end ti procent
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det betyder ifølge FSR Danske revisorer, at tusindvis af virksomheder beskyttes mod meget store skattesmæk med tilbagevirkende kraft.
Det er en ændring, FSR har arbejdet for, men der er dog fortsat udfordringer med efterregulering og renteberegning af dækningsafgiften.
Aftalen betyder, at dækningsafgiften årligt ikke kan stige med mere end 10 procent af niveauet for den nye fuldt indfasede dækningsafgift, som ejerne af erhvervsejendomme dog først får klarhed over tidligst i 2025, når den endelige 2023-vurdering foreligger.
Skattelettelse finder tilbage i statskassen
Skattekonsulent Bo Sandberg fra FSR henviser til, at FSR i deres høringssvar gennem årene og ved en række andre anledninger har fremhævet, at det både økonomisk og retssikkerhedsmæssigt er et problem, at der i aftalerne om ejendomsskat fra henholdsvis 2017, 2020 og 2022 ikke var lagt de samme forsigtighedsprincipper og overgangsordninger ind for erhvervsejendommenes vedkommende, som for de private boligejere.
Det er især for årene 2022-2024, at den nye aftale sikrer en skattelettelse for ejerne af erhvervsejendomme på i alt 2,4 milliarder kroner.
- Skønsmæssigt belastes de offentlige finanser i perioden 2022-24 dog kun med 1,1 milliarder kroner, da en stor del af skattelettelsen finder vej tilbage i statskassen via selskabsskat, aktie- og udbytteskat, siger Bo Sandberg.
Fortsat udfordringer
I de senere år har en række kommuner enten sænket eller helt afskaffet dækningsafgiften. Det gælder eksempelvis Odense, Vejle, Næstved og Holbæk. I 2023 er det 33 af landets 98 kommuner – især i Hovedstadsområdet – der opkræver dækningsafgift.
Med den nye aftale om et loft over de årlige stigninger i dækningsafgift, som erhvervsejendommene kan rammes af, bliver den mest akutte udfordring løst. Men der er ifølge Bo Sandberg fortsat udfordringer:
- Selve princippet om efterregulering – beskatning med tilbagevirkende kraft – er i sig selv problematisk. For eksempel hvis ejere af en udlejningsejendom i 2025 eller 2026 skal sende den endeligt opgjorte regning for dækningsafgift 2022-2024 videre til lejere, som i mellemtiden kan være enten fraflyttet eller gået konkurs, siger Bo Sandberg.
Sidst, men ikke mindst er der ifølge FSR også visse udfordringer med de renter, som løber på dækningsafgiften undervejs.
