Skrappere krav til sociale klausuler
Minimumsgrænsen for, hvornår det offentlige skal benytte sociale klausuler eller forklare, hvorfor der ikke benyttes klausuler, er blevet sænket fra ti millioner kroner til fem millioner kroner
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Karsten Hønge fra SF, der er uddannet tømrer, har stillet erhvervsminister Simon Kollerup en række spørgsmål om muligheden for at anvende sociale klausuler ved offentlige byggerier.
Han ønsker blandt andet at vide, hvad regereingen vil gøre for, at sociale klausuler om lærlinge i ud budskontrakter på byggerier, bliver ’klare og entydige’, og lettere at håndtere for offentlige bygherrer.
Simon Kollerup understreger, at sociale klausuler ofte er et godt redskab til at sikre, at virksomheder, som det offentlige handler med, påtager sig et samfundsansvar:
- Det er ordregiverne selv, der fastlægger og formulerer klausulerne. Regeringen har igangsat en evaluering af Udbudsloven, hvor spørgsmålet om brugen af sociale klausuler er et emne. Endvidere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i december 2018 opdateret sin vejledning om sociale klausuler. Vejledningen beskriver blandt andet, hvordan sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler kan formuleres og indgå i et udbud, oplyser erhvervsministeren blandt andet.
Dialog med Kommissionen
Samtidig blev retningslinierne for ’følg- eller forklarprincippet’ også justeret i vejledningen, således at minimumsgrænsen for, hvornår ordregiver skal benytte sociale klausuler eller offentligt forklare, hvorfor der ikke benyttes sociale klausuler, blev sænket fra ti millioner kroner til fem millioner kroner.
Derudover blev det præciseret i retningslinjerne, at ordregivere skal følge op på, om et kontraktvilkår er opfyldt.
Regeringen har i øvrigt løbende haft dialog med EU-kommissæren for det indre marked om Danmarks bekymringer over en fremtidig mangel på faglært arbejdskraft.
Vanskeligt at stille krav
Det er blandt andet blevet påpeget, at det i nogle tilfælde er vanskeligt at stille krav om oprettelse af lærlingepladser i forbindelse med offentlige udbud.
Ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod at diskriminere på baggrund af nationalitet indebærer, at det i offentlige kontrakter ikke vil være muligt at stille specifikke lærlinge- eller uddannelseskrav, som en udenlandsk ordregiver alene som følge af nationalitet ikke kan leve op til, eller som er indirekte diskriminerende.
