Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Sælgers marked i byggeriet fører til stigende lønpresDansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg

Sælgers marked i byggeriet fører til stigende lønpres

Der blev i 4. kvartal 2018 præsteret 0,9 procent færre arbejdstimer end i det foregående kvartal, men lønsummen steg kraftigt med 2,2 procent

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab for 4. kvartal 2018 viser ifølge Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, et ”lille sæsonkorrigeret fald” i antal præsterede arbejdstimer på -0,1 procent på det private arbejdsmarked.

Til gengæld var der en lille stigning i præsteret arbejdstid på +0,3 procent i den offentlige sektor i 4. kvartal, hvilket tilsammen giver et stort rundt nul for arbejdsmarkedet set under ét.

Bo Sandberg peger på, at arbejdstidsregnskabet er den ”mest præcise opgørelse” af beskæftigelsen, og de nye tal viser en tendens til, at arbejdsmarkedet - efter tæt på seks års ubrudt fremgang – tilsyneladende bremsede op på et højt niveau mod slutningen af 2018:

- Det gælder også i byggeriet, hvor der i årets sidste kvartal blev arbejdet 0,9 procent færre timer end i kvartalet før, og hvor udfordringer med at skaffe medarbejdere da også er aftagende, siger cheføkonomen.

Vending på byggeriets arbejdsmarked
Dansk Byggeri forventer generelt en mere flad beskæftigelsesudvikling i bygge/anlæg i 2019, og de nye tal for aktiviteten i 4. kvartal viser, at der allerede indtrådte en vis opbremsning i slutningen af sidste år:

- Stik imod det, vi så i perioden fra 2014 til og med 1. halvår 2018, stiger byggebeskæftigelsen – med et plus på 0,5 procent - nu mere end de præsterede arbejdstimer. Hvis den tendens fortsætter nogle kvartaler endnu, er det et klart vidnesbyrd om en vending på byggeriets arbejdsmarked, siger Bo Sandberg.

Holder på arbejdskraften
På grund af udfordringerne med at rekruttere nye medarbejdere, som ikke forsvinder blot på nogle få kvartaler, vælger byggeriets virksomheder indtil videre at holde på den eksisterende arbejdskraft også selvom der måske bliver lidt mindre at lave:

- Derfor stiger byggebeskæftigelsen fortsat, mens de præsterede timer går lidt nedad. I øjeblikket stiger lønsummen på arbejdsmarkedet mere end de præsterede timer. Det indikerer et stigende lønpres. Det er blevet sælgers marked på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst i byggeriet, hvor der i 4. kvartal 2018 blev præsteret 0,9 procent færre arbejdstimer end i det foregående kvartal, men hvor lønsummen til gengæld steg kraftigt med 2,2 procent, slutter Bo Sandberg.


Læs mere om Byggeri

15/3 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder