Spar genhusning ved energirenovering
Nyt miljøvenligt koncept fra virksomheden Komproment sparer boligforeninger for tårnhøje udgifter til genhusning, når der skal energirenoveres
Antallet af almene boliger, udlejningsejendomme og ejendomme generelt, der står overfor at skulle energirenoveres i årerne fremover, er omfattende. De bygningsansvarlige - der involveres i de enkelte projekter - sidder derfor med en kæmpe stor opgave foran sig.En opgave, der rummer store tidsmæssige såvel som økonomiske udfordringer. Et stort antal leverandører skal samarbejde, tidsplaner og materialeleverancer med mere skal afstemmes. Alt i alt en logistikmæssig krævende koordineringsopgave.
Det har virksomheden Komproment fundet en løsning på. Et helt nyt og unikt energirenoveringskoncept, der i fremtiden skal hjælpe boligforeninger, kommuner og private med intelligent, miljøvenlig og omkostningsbesparende energirenovering. En nyhed, der præsenteres på messen Building Green i Forum fra d. 29. – 30. oktober 2014.
Én samlet rådgivning, én leverandør, ét ansvar
Komproment og to andre virksomheder er gået sammen og har udviklet et helt nyt koncept, hvor bygningens totale energirenovering kan foregå udvendig, og hvor én leverandør påtager sig hele ansvaret for det totale energirenoveringsprojekt og den hertil hørende rådgivning.
Ud over Komproment, der leverer tag- og facadesystemer er det Saint-Gobain Isover, der leverer isoleringssystemer og Hoval A/S, som leverer varme- og ventilationssystemer.
Fordelen er, at de bygningsansvarlige i fremtiden kun skal forholde sig til én samarbejdspartner og én leverandør. En leverandør, der både kan levere en samlet rådgivning og en samlet koordinering af materialeleverancer med hensyn til nye facader, isoleringssystemer og varme- og ventilationsanlæg gennem hele projektforløbet.
Alle involverede parter får et langt større overblik, og selve projektet bliver mere gennemsigtigt fra start til slut.
En anden stor fordel er, at der kun er én leverandør, der påtager sig hele ansvaret for, at tingene koordineres og gennemføres så optimalt som muligt både hvad tid, økonomi og materialeleverancer angår.
Genhusning af beboere er unødvendig
Fordelen ved denne renoveringskonstellation er ydermere, at det nu er muligt at trække alle tekniske installationer på de udvendige sider af ejendommenes bærende vægge.
Arkitekter, ingeniører og håndværkere skal således kun have minimal adgang til de enkelte lejligheder, mens renoveringen foregår. Det er derfor ikke længere nødvendigt at genhuse beboerne, og herved kan der spares meget store genhusningsudgifter.
-jhn