Sportsbyggerier i sikre hænder
Byggestyringen af Jyllingehallerne og Espergærde Idrætsby er vundet af Mangor & Nagel, som ser frem til at varetage de to komplekse og spændende byggeledelsesopgaver.
Den solide erfaring i byggelederafdelingen i Mangor & Nagel bliver virkelig sat i spil i de to forskellige, men komplekse byggeledelsesopgaver i Jyllingehallerne og Espergærde Idrætsby.
Det forventer Karsten Nagel, der er partner i Mangor & Nagel, om de to opgaver som netop er kommet i hus og som udelukkende drejer sig om byggeledelse.
Begge opgaver er idrætsbyggeri. Halkomplekset i Jyllingehallerne skal genopføres, tilbygges og renoveres efter en voldsom brand i 2014. I Espergærde Idrætsby skal opføres en ny bygning, hvis funktionalitet og fysiske sammenbygning med den eksisterende gymnasiehal, danner ”Idrætsbyen”.
Viden bygger på erfaringer
- Vores tilgang til byggeledelse er dialog og samarbejde, samtidig med vores byggeledere altid deltager konsekvent, løsningsorienteret og proaktivt i opgavens styring. siger Jakob Andersen, teknisk direktør og leder af Mangor & Nagels afdeling i Roskilde.
- Vi har en særlig kompetencegruppe for byggeledelse, hvor vores byggeledere videndeler og udvikler deres kompetencer, tilføjer han.
Partner Karsten Nagel har forventninger om at der fremtiden vil blive udbudt flere og flere rene byggelederopgaver, og han er overbevist om, at Mangor & Nagels organisation er klar til at tage udfordringerne op.
Prisen for byggeriet af Espergærde Idrætsby er vurderet til ca. 49 mio. kr .Idrætsbyen er tegnet af Elkiær + Ebbeskov Arkitekter i samarbejde med NoVA5. I Jyllingehallerne er håndværkerudgifterne vurderet til omkring 53 mio. kr.
-cmn