Stark forfremmer ungt talent
34-årige Mathias Lönneker skal som Group Chief Strategy Officer og medlem af Stark Groups Executive Committee lede Starks Business Development på tværs af koncernens markeder i Tyskland, Østrig, Danmark, Sverige, Finland og Norge
Mathias Lönneker har stået i spidsen for Stark Groups strategiteam under den strategiske turnaround, der har fordoblet koncernens størrelse og gjort virksomheden til en førende nordeuropæisk forhandler og distributør af tunge byggematerialer
I sin nye rolle som Group Chief Strategy Officer og medlem af Stark Groups Executive Committee vil Mathias Lönneker lede Business Development på tværs af koncernens markeder i Tyskland, Østrig, Danmark, Sverige, Finland og Norge.
Mathias Lönneker kom til Stark Group som chef for virksomhedens strategiteam i 2018 med betydelig erfaring fra stillinger som Manager og Vice President i det amerikanske konsulenthus Kearney og det danske teleselskab TDC. Han blev tidligere i år fremhævet som et af de mest lovende talenter i dansk erhvervsliv i Berlingskes Talent-100 kåring.
Administrerende direktør i Stark Group, Søren P. Olesen siger:
- Jeg er glad for at kunne byde Mathias Lönneker velkommen i Stark Groups Executive Committee. Han er en dygtig virksomhedsleder med en stærk værktøjskasse og en reel passion for at få strategier til at komme til live. Mathias Lönneker besidder desuden en stærk track record fra sin tid hos Stark Group.
-dc