Stark Group vokser med 5000 nye medarbejdere Stark Group har allerede knapt 200 byggecentre i Norden. Nu føjes 220 tyske byggecentre til familien.

Stark Group vokser med 5000 nye medarbejdere

Stark Group har nu overtaget tyske Saint-Gobain Building Distribution Deutschland helt formelt. Dermed når koncernen op på 412 byggemarkeder og knapt 10.000 ansatte i seks lande

Økonomi - Samfund

Opkøbet forener to stærke virksomheder med førende markedspositioner og ambitiøse kommercielle vækstmål i de respektive lande og etablerer dermed den førende forhandler og distributør af byggematerialer til det professionelle segment i det nordlige Europa.

- I dag har vi sagt velkommen til 5000 nye medarbejdere i vores tyske virksomhed. Vi ser et stort potentiale for det nye og større Stark Group, navnlig hvad angår vores ambitiøse plan om at være den foretrukne partner for lokale professionelle håndværkere. Der er gode muligheder for synergier på indkøb og for med en samlet strategi at fokusere på at vinde i lokalområderne samt at dele viden og erfaring, nu fra München i Sydtyskland til Kiruna i Nordsverige. Vi glæder os også til at kunne integrere nye produktgrupper på tværs af landegrænserne, siger Søren P. Olesen, CEO i Stark Group.

Handlen omfatter 220 byggemarkeder og 5000 medarbejdere i Tyskland og 11 nye brands, bl.a. Tyskland største byggemarkedskæde Raab Karcher og Keramundo, som har en markedsandel på 25 % inden for fliser. Stark Groups nye tyske virksomhed får navnet Stark Deutschland GmbH og har hovedkvarter i Offenbach ved Frankfurt.

Køber ind i stor skala
Den tyske koncern får en afgørende rolle i gruppens planer om at vokse, navnlig overfor de professionelle kunder. Virksomheden har i dag en førende position i det tyske marked, som er Europas største indenfor byggematerialer. Den tyske virksomhed har de seneste år præsteret flotte resultater efter et skift i strategien, så den i dag på afgørende områder flugter med Stark Groups strategi og forretningsmodel.

- Vores vision for Stark Deutschland er den samme, som har skabt de seneste års succes i vores øvrige markeder, nemlig balancen mellem at købe ind i stor skala på tværs af landene samtidig med, at vi fokuserer på at øge vores markedsandele helt lokalt gennem et indgående kendskab og en tillidsfuld relation til de lokale håndværkere og professionelle i vores mere end 400 byggecentre i seks lande. Vi er kendt for at konsolidere til gavn for vores lokale kernekunder, de professionelle håndværkere samtidig med, at vi er den bedste partner for vores leverandører, siger Søren P. Olesen, CEO i Stark Group.

Et fremragende match
Han kalder det nye Stark Deutschland et fremragende match med Stark Groups øvrige virksomheder i Norden:

- Vi har den samme tilgang til kunderne, samme kultur baseret på ambitionen om at være bedst til at udvikle og nytænkte de rigtige services og produkter til vores kunder, kombineret med et skarpt fokus på at glade og kompetente medarbejdere er den afgørende faktor for at sikre tilfredse kunder, siger Søren P. Olesen.

Stark Deutschland GmbH, tidligere Saint Gobain Building Distribution Deutschland, er med sine 11 stærke varemærker godt positioneret for at skabe vækst i det store tyske marked, som har vist stabil efterspørgsel også i tider med økonomisk nedgang.

Det tyske datterselskab Stark Deutschland omsatte for to mia. euro og genererede 48 mio. euro i justeret EBITDA i året op til april 2019. Kåre Malo var lokal direktør frem til salget og fortsætter som CEO for Stark Deutschland.

Ved det seneste regnskab for finansåret 2017/2018 offentliggjorde Stark Group en omsætning på ca. DKK 16,5 mia., mens justeret EBITDA blev øget til DKK 755 mio., svarende til en organisk vækst på 10,3 %. Stark Group har hovedkvarter i København under ledelse af adm. direktør Søren P. Olesen.

-los


10/10 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år