Staten bør stille krav om grøn bygningscertificering

Green Building Council Denmark (DK-GBC) har rettet henvendelse til Folketingets Miljøudvalg med en opfordring til i langt højere grad at inddrage byggeriet i den grønne omstilling.

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Direktør Mette Qvist slår blandt andet fast, at det bebyggede miljø er ansvarligt for brugen af dyrebare naturressourcer, en betydelig del af kulstofemissionerne og har stor indflydelse på, hvordan vi lever vores daglige liv.

Og hun påpeger, at

- 40 procent af det samlede CO2 udslip i Europa stammer fra byggeri og bygningernes drift.

- Byggeriet står for 30 procent af Europas samlede forbrug af jordens ressourcer.

- Byggeri (nedrivning især) står for 30 procent af al Danmarks affald.

Certificeringssystem
Ifølge Mette Qvist har DK-GBC skabt et certificeringssystem, der forklarer og måler bæredygtighed i byggeri og byplanlægning.

Der er tale om bæredygtighedskriterier, som stiller krav til de samlede løsningers ydeevne på bygningsniveau, og der er i EU en udvikling i samme retning.

- Der er metodefrihed til, hvordan de specifikke mål opfyldes, hvilket repræsenterer oplagte muligheder for innovation. Kravene involverer alle faser i byggeriet - proces, design, projektering, opførelse og drift/vedligeholdelse, forklarer Mette Qvist.
Hun understreger, at de danske kriterier er udviklet på baggrund af europæiske standarder, tilpasset danske regelsæt og traditioner, og indeholder målbare krav og referenceværdier indenfor miljø, økonomi og sociale/funktionelle forhold.
Udover specifikke krav består standarden også af værktøjer til beregning af miljøpåvirkning og total økonomi over bygningens levetid.

Kæmpe tryk på ressourcer
Ifølge Mette Qvist kommer der i fremtiden et ’kæmpe tryk’ på vores ressourcer, og lovudviklingen i EU handler om ’sporbarhed og gennemsigtighed’:

- Alt kommer fremover til at handle om genanvendelse, og bygninger er afgørende ved deres store ressourcetræk. Certificering, som indebærer dokumentation af indsatsen, kan blive en væsentlig nøgle til at sikre, at der tænkes i genanvendelse i bygninger. En systematisk dokumenteret tilgang til, at de specifikke kvalitetskrav til bygninger bliver fulgt, repræsenterer desuden en risikosikring for bygherren, mener Green Building Council.

Enig dansk byggebranche bag kravene
Ifølge DK-GBC direktøren var det en enig dansk byggebranche, der sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2011 valgte DGNB som et fælles sprog for bæredygtighed på baggrund af en uvildig granskning af fire forskellige internationale certificeringsordninger.

Valget af denne ordning har medført, at de mere end 100 bygninger, der er tilmeldt eller er blevet certificeret, er blevet indsamlet et robust data grundlag til at videreudvikle ordningen, og stille mere ambitiøse og relevante krav til konstruktion og drift af bygningerne:

- Vi tilbyder, på vegne af en samlet branche, at regeringen kan stille krav til dokumenteret helhedsorienteret bæredygtigheds tilgang i form af DGNB-standarden. Ordningen bliver brugt af en række store ejendomsinvestorer, hvilket indikerer brugbarheden. På samme måde som vi har assisteret ved oplægget til den Frivillige Bæredygtighedsklasse, så foreslår vi, at regeringen yderligere udvider kravene til at omfatte en tredje parts dokumenteret verificering af offentlige byggerier - staten, almene boligselskaber og kommuner - når det gælder bygninger som skoler, børnehaver, kontorer og boliger, slutter Mette Qvist
.