Statskassen tjener fedt på en erhvervsuddannet
BAT, 3F og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar holdt onsdag en konference, der havde som formål at give et 360 graders eftersyn af den gode læreplads.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Fokus var på, hvordan der kan samarbejdes på tværs af byggeriets værdikæde omkring at rekruttere og uddanne unge mennesker og skabe ’gode og givende lærepladser’.
Baggrunden for konferencen var Infrastrukturaftalen fra 2021, som lægger op til investeringer på 160 milliarder kroner i blandt andet veje og jernbaner, og som en del af aftalen var der enighed om, at der i større infrastrukturprojekter bør være fokus på at sikre praktikpladser til lærlinge. Med andre ord mere effektive lærlingeklausuler
Procedurer og kultur
Men trods de gode intentioner er det ifølge arrangørerne af konferencen en kendsgerning, at det ofte er svært at oprette nye lærepladser i en presset økonomi og travl hverdag.
Det gælder særligt, hvis virksomhederne ikke allerede har procedurer og kultur for uddannelse, og de gode hensigter går ofte tabt i stramme projektbudgetter og tidspres.
Samtidig er lærlingekrav i den nye udbudslov på baggrund af EU-krav ændret til et ’krav om oplæring’, og det har skabt uklarhed om forvaltning af uddannelsesklausuler i bygge- og anlægsprojekter.
2.000 flere lærlinge
I forbindelse med konferencen blev der præsenteret en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der peger på, at Infrastrukturaftalen har potentiale til at få uddannet 4.650 lærlinge ud af det samlede arbejdskraftbehov på 60.000 årsværk i bygge- og anlægsbrancherne.
Det svarer til cirka 2.000 flere lærlinge, hvortil kommer flere uddannede på brancheuddannelserne. Rapporten er udarbejdet af cheføkonom Sofie Holme Andersen, projektchef og chefanalytiker Mie Dalskov Pihl og stud. Polit. Marie Lund Andersen.
God forretning for statskassen
De flere faglærte, der må forventes at følge af Infrastrukturaftalen, er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ’en god forretning for statskassen’:
Set over livet er en erhvervsuddannelse en millionforretning for de offentlige finanser, der forbedres med cirka 300.000 kroner om året, hvis man løfter en ufaglært dagpengemodtager til beskæftigelse gennem en faglært uddannelse.
Omkring 32.000 af de cirka 60.000 årsværk vil falde i bygge- og anlægsbranchen. Dertil kommer omkring 10.000 årsværk i industrien, og knap 18.000 årsværk i servicebranchen, herunder fra branchen arkitekter og rådgivende ingeniører. Hvor mange af de 32.000 årsværk, der vil blive lærlinge i bygge- og anlægsbrancherne, afhænger af hvor gode virksomhederne er til at tage lærlinge, noteres det i rapporten.
Stor samfundsgevinst ved erhvervsuddannelser
Gevinsten af en gennemsnitlig erhvervsuddannelse er i dag på cirka tre millioner kroner set over livet i forhold til ekstra skatteindbetalinger samt sparede udgifter til overførsler sammenlignet med, hvis man var ufaglært
Det skyldes blandt andet, at de offentlige undervisningsudgifter til erhvervsuddannelserne er relativt lave, fordi en stor del af uddannelsen typisk foregår i virksomhederne i læretiden. Det holder udgifterne til overførsler nede, men der vil være relativt store skattebetalinger.
Der henvises til, at omkostningerne til en erhvervsuddannelse ligger i gennemsnit på omkring 100.000 kroner, og at en erhvervsuddannelse i gennemsnit er betalt tilbage inden uddannelsen er fuldført.
