Sten flyttes fra Nordhavn til nyt stenrev i Køge Bugt
Flere ton store sten har hobet sig op på Vejdirektoratets byggeplads i forbindelse med anlæg af Nordhavnstunnelen
I weekenden blev en del af stenene – omkring 250 kubikmeter - sejlet fra byggepladsen i Nordhavn til Køge Bugt, hvor de skal bruges til at bygge et nyt stenrev.
Stenene placeres cirka to kilometer ud for Solrød på syv til otte meter vand, og efter planen bliver der næste weekend sejlet samme mængde sten til området.
Forbedrer dyrelivet
Overskudssten fra tunnelprojektet skal indgå i etablering af stenrev for at øge udbredelsen af tangplanter og dermed forbedre betingelserne for dyrelivet. Målet er at øge biodiversiteten og vandkvaliteten i Køge Bugt.
Vejdirektoratet indgik sidste efterår en aftale med foreningen Køge Bugt Stenrev om at levere overskudssten til etableringen af stenrev i Køge Bugt
DanB