Østerbro Tømmerhandel ekspanderer igen

Hornbæk Trælast bliver pr. 1. oktober overtaget af Østerbro Tømmerhandel A/S. Med i overtagelsen følger en stab trofaste medarbejdere, mens den tidligere ejer fratræder

Østerbro Tømmerhandel ApS overtager med virkning pr. 1. oktober Hornbæk Trælast, som i dag er en del af Trækøb A/S.

Hermed fortsætter det ejermæssige skifte i den nordsjællandske trælastbranche, der tog sin begyndelse den 1. januar 2016, da Halsnæs, Hornbæk og Søborg Trælaster blev samlet i et selskab under navnet Trækøb A/S.

Siden er Søborg Trælast solgt til Østerbro Tømmerhandel med virkning pr. 1. september, mens Halsnæs Trælast pr. 1. oktober sælges til Bygma A/S.

I forbindelse med salget af Hornbæk Trælast fortsætter medarbejderne Peer B. Jensen, Frank Holm og Leif Jensen. Den tidligere ejer Mogens Kingo fratræder med virkning pr. 30. september.

Østerbro Tømmerhandel A0S driver i dag Østerbro Tømmerhandel i Omøgade, Vejby Tømmerhandel, Københavns Listefabrik på Rosenkæret i Søborg og senest Søboerg Tømmerhandel på Østmarken i Søborg. Fremover sikrer virksomheden, at der også fremover vil være trælastvirksomhed i Hornbæk.

 -cmn

20/9 2016