left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Stigning i udbuddet af ejerlejligheder og sommerhuseFoto: Boligsiden.

Stigning i udbuddet af ejerlejligheder og sommerhuse

For anden måned i træk vokser det samlede udbud af ejerlejligheder og sommerhuse, imens det samlede antal villaer og rækkehuse til salg igen tager et dyk ned

Del artiklen på

Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at antallet af ejerlejligheder og sommerhuse til salg er steget for anden måned i træk. Ved indgangen til maj måned er udbuddet af ejerlejligheder nu 0,6 % højere end for en måned siden, imens antallet af sommerhuse til salg er vokset med 2,3 %.

- Det er ganske små ændringer, men for ejerlejligheder og sommerhuse peger det samlede udbud for anden måned i træk nu i opadgående retning, og køberne har fået lidt flere boliger at vælge imellem. Det skal ses i relation til, at der i de seneste uger er solgt rigtig mange ejerlejligheder og sommerhuse. Men trods de høje salgstal ser vi altså alligevel en lille stigning i det samlede udvalg, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Primo maj måned er der ca. 5300 ejerlejligheder og knap 4700 sommerhuse til salg. Det er flere end ved indgangen til april måned, men det samlede udbud af begge boligtyper ligger fortsat væsentligt under niveauet på samme tidspunkt sidste år.

- Ser vi på årsændringerne, er det samlede udbud af ejerlejligheder 27 % lavere end på samme tidspunkt sidste år, og for sommerhusene er der tale om et fald på 42 %. Der er altså et godt stykke op til et normalt niveau, og forklaringen skal som før nævnt findes i de høje salgstal, siger Birgit Daetz og tilføjer:

- Selvom flere sælgere sætter deres bolig til salg, er der stadig så mange interesserede købere, at boligerne bliver solgt, inden det samlede udbud når at stige markant.

Færre huse til salg
Det er ikke kun ejerlejligheder og sommerhuse, køberne er interesserede i. For imens udbuddet af de to boligtyper stiger en smule, går det den anden vej for det samlede antal villaer og rækkehuse til salg.

I den seneste måned er udbuddet af huse faldet med 2,7 %, og ved indgangen til maj måned er der ca. 24.200 villaer og rækkehuse til salg i Danmark.

- Markedet kalder i den grad fortsat på nye huse til salg. Sammenligner vi med samme tidspunkt sidste år, er der skåret ca. en fjerdedel af det samlede udbud af villaer og rækkehuse. I rene tal svarer det til et fald fra knap 33.000 huse til salg til de nuværende ca. 24.200. Det siger sig selv, at det kan mærkes blandt køberne, forklarer Birgit Daetz.

Geografisk er det faldende udbud af huse gældende i størstedelen af landet.

- I langt de fleste kommuner på Sjælland samt i enkelte kommuner i Midtjylland og i Syddanmark er det årlige fald i udbuddet af huse endda større end 25 %, og kun i fire kommuner ser vi en stigning, forklarer Birgit Daetz og tilføjer:

- Ligesom for de to øvrige boligtyper skal forklaringen bag det faldende udbud af huse findes i et tårnhøjt salg. Der er faktisk mange, der sætter huset til salg, men særligt i de seneste tre uger har der til gengæld også været fuld fart på handlerne af villaer og rækkehuse.

-kj

Læs mere om Byggeri

5/5 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.