Stop for S-station ville trække tæppet væk under Vinge-projektet

Stop for S-station ville trække tæppet væk under Vinge-projektet

Regeringen vil stadig bruge penge på Vinge Station og peger på, at det ville føre til store tab for både staten og Frederikssunds Kommune, hvis S-stationen ikke anlægges

POlitik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der er næppe tvivl om, at der har lydt et hørbart lettelsens suk på borgmesterkontoret i Frederikssunds Kommune, da transportminister Benny Engelbrecht på et samråd i Folketingets Transportudvalg tilsagde regeringens fortsatte støtte til at anlægge en station i byudviklingsområdet Vinge.

Vinge-området er et kæmpe prestigeprojekt, som har meget svært ved reelt at komme i den ønskede udvikling, og der er kun solgt en meget lille brøkdel af byggegrundene.

Havde regeringen på den baggrund valgt at trække stikket for stationsprojektet, ville det have medført, at drømmene om den nye bydel var blevet gravlagt, men nu kan man fortsætte i håbet om, at tiderne vender.

Hvad er den nedre grænse?
Tidligere transportminister Ole Birk Olesen havde gennem udvalget direkte spurgt regeringen, om ’det er fornuftig brug af infrastrukturmidler at fortsætte byggeriet af en S-togsstation i Vinge set i lyset af den manglende fremdrift for udviklingen af det kommende byområde’.

Samtidig ville man gerne vide, hvad der er regeringens nedre grænse for, hvor
ringe byudviklingen i Vinge må være, uden at stationsbyggeriet bør aflyses.

Ministeren konstaterede i sit svar, at det i den aktuelle situation ’er mest hensigtsmæssigt, at stationen bliver færdiggjort’.

Han slog fast, at et tocifret millionbeløb ville gå tabt, hvis man satte projektet på standby, ligesom prisen for anlægget potentielt ville blive væsentligt dyrere, hvis man udskød projektet til, når byudviklingen er mere fremskreden.

Tak for sidst!
Benny Engelbrecht benyttede i øvrigt lejligheden til at lange ud efter sin forgænger på posten, Ole Birk Olesen (LA), der stod bag samrådsspørgsmålet:

- Hvis spørgeren mente, at projektet var så dårligt, og at der ikke ville komme den nødvendige byudvikling – hvorfor gjorde han så ikke forligskredsen opmærksom på det? Det var jo trods alt spørgeren, der som minister havde ansvar for dialogen med Frederikssund Kommune om projektet ved Vinge. Jeg kan samtidig også stilfærdigt konstatere, at spørgeren heller ikke i forbindelse med lanceringen af den daværende regerings investeringsplan fandt anledning til at stoppe projektet i Vinge, sagde Benny Engelbrecht.

Trækker tæppet væk
Ministeren understregede også, at en beslutning om at standse projektet potentielt betyder, at tæppet trækkes væk under planerne for byudvikling ved Vinge:

- Nu er det ingen hemmelighed, at projektet i Vinge ikke er en blomst, som er vokset i Socialdemokratiets have – eller for den sags skyld i den tilbageværende forligskreds. Men uagtet om man i udgangspunktet synes det var en god idé at etablere en station ved Vinge eller ej, så er situationen nu den, at både staten og Frederikssund Kommune står til et
betydeligt tab, hvis projektet bliver skrinlagt. Det mest fornuftige er derfor, at projektet bliver videreført, sluttede Benny Eneglbrecht.

4/11 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år