Aktuelle nyheder - Byggeri

Stor interesse for boliginvesteringer i MariagerfjordFjordudsigt i Mariagerfjord Kommune

Stor interesse for boliginvesteringer i Mariagerfjord

Der skal bygges masser af almene boliger i Mariagerfjord Kommune de kommende år.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Ifølge borgmester Mogens Jespersen ligger nøglen til at få flere borgere til kommunen – og fastholde de eksisterende – at der opføres gode og rummelige boliger, der passer til enhver pengepung og livssituation.

Derfor sættes der gang i boligbyggeriet i Arden, Hadsund, Hobro og Mariager med 21 millioner kroner til at støtte byggeri af almene boliger i de næste fire år.

Det er forventningen, at de kommunale kroner vil stimulere investeringer i nybyggeri i størrelsesordenen 300-350 millioner kroner, idet private investorer og almene boligforeninger står på spring til bygge nyt.

Stor interesse for at investere
Mogens Jespersen mener, at byggeriet med dette rygstød skaber mange flere attraktive boliger:

- Der er stor interesse for at investere i vores kommune, og vi vil skabe de mange nye boliger i et partnerskab med almene boligselskaber og private investorer. Det er planen, at de nye boligområder skal være en blanding af eje- og såvel almene og private lejeboliger, så de henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen. Vi lægger vægt på at skabe nogle attraktive rammer, så unge familier, etablerede par, singler og ældre kan bo dør om dør i vores byer. Vi tror nemlig på, at det skaber værdi og godt naboskab, når folk i alle aldre lever og bor sammen, siger borgmesteren.

Sublim fjordudsigt
Et par af boligområderne kommer dog til at henvende sig direkte til de ældre boligkøbere, der vil bytte parcelhuset ud med en moderne bolig og leve i et fællesskab med andre i samme aldersgruppe.

Der er nemlig ikke færre end to seniorbofællesskaber på tegnebrættet.

- Det handler ikke kun om at skabe basis for en masse nye boliger. Det handler også om at skabe forudsætningerne for, at seniorerne får lyst til at flytte til ældrevenlige boliger i byen, så unge familier kan realisere drømmen om et parcelhus i vores smukke kommune. Vi kan endnu ikke løfte sløret for alle projekterne, men indtil videre ser det ud til, at mindst seks nye almene og private byggerier er på vej inden for de kommende fire år. Dog er 54 nye boliger ved havnen i Mariager allerede besluttet, hvor private lejeboliger kommer til at ligge helt ned til vandet med en sublim fjordudsigt, siger kommunaldirektør Anne Velling.

Læs mere om Byggeri

8/1 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.