left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Stor usikkerhed hos boligejerne om farligt gør-det-selv

Stor usikkerhed hos boligejerne om farligt gør-det-selv

Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse fra TEKNIQ har mange boligejere svært ved at finde ud af, hvad de selv må udføre i hjemmet, når det gælder el-arbejde

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

De fleste har sikkert i deres hjem udført mindre opgaver, når det gælder el-arbejde. Men de er reelt ikke klar over, HVAD de selv må udføre, og det kan være farligt, når det gælder elforsyningen, at bevæge sig i ukendt farvand.

Eksempelvis mener hver tredje, at de godt må kaste skifte udendørs afbrydere, stikkontakter og lamper, selvom det ifølge reglerne kræver en autoriseret installatør.

På den anden side mener omkring tredjedel, at de ikke må udskifte stikkontakter i hjemmet, selvom det er lovligt i de fleste tilfælde.

Sætter hælene i
Det er især de unge, der giver sig i kast med at lave el-arbejde efter, at de har fundet både produkter og instruktionsvideoer på nettet, mens de lidt ældre generationer typisk er mere forsigtige.

De største problemer ved gør-det-selv-arbejdet opstår dog ifølge elinstallatør Jørgen-Peder Christiansen fra Fyn, når boligejeren selv har lavet en del af forarbejdet og vil have installatøren til at blåstemple det hele ved at komme og slutte det til.

Men her sætter han hælene i, fordi han ikke kan hæfte for arbejde, han ikke selv har lavet.
Det gælder eksempelvis, når husejeren selv har ’rillet ud’ og lagt kabler ind i væggene og han derfor ikke kan dokumentere, hvilke kabler der er brugt, og hvordan de ligger:

- På den måde synes jeg, at det er vores vigtigste opgave at beskytte faget, og det kan de fleste godt forstå, når vi tager en snak om det, siger Jørgen-Peder Christiansen.

Strøm er farligt
Ifølge underdirektør Simon O. Rasmussen fra TEKNIQ er udgangspunktet, at strøm er farligt, og at man risikerer at skade sig selv, andre eller forårsage materielle skader:

- Det er jo netop den risiko, der er årsag til, at arbejdet kræver autorisation. Og er man i tvivl, så skal man kontakte sin elinstallatør, siger han.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at boligejerne ikke altid ved, hvor grænsen går. Men de føler selv, at de kender reglerne.

83 procent svarer i undersøgelsen, at de i et eller andet omfang kender reglerne, mens kun 17 procent erkender blankt, at de ikke kender reglerne for gør-det-selv-arbejde på elinstallationerne.

Det må man ikke
- Udføre nye installationer i boligen og udskifte eksisterende ledninger til nye i den faste installation.

- Opsætte afbrydere, styrings- og reguleringssystemer eller stikkontakter, der ikke har været der før.

- Opsætte lavvolt-belysning (halogen-lamper), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig.

- Udføre elarbejde i måler- eller gruppetavle i boligen, eksempelvis udskifte en HFI- eller HPFI-afbryder eller gruppeafbryder i gruppetavlen.

- Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 V, eksempelvis udskifte en flerpolet 400 V afbryder eller stikkontakt.

- Installere eller udskifte udendørs afbrydere, stikkontakter og lamper.

- Tilslutte eller frakoble apparater som ikke er tilsluttet med en stikprop, eksempelvis komfurer og vaskemaskiner.

Alle regler for autorisationskrævende elarbejde findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside (www.sik.dk), hvor der også er en række videoer, der i detaljer viser, hvad man som privatperson selv må udføre derhjemme.

Læs mere om Byggeri

14/9 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.