Straf kommunerne for lange byggesagsbehandlingstider

Erhvervsmanden Henrik Busch har flere gange peget på de store problemer lange byggesagsbehandlingstider i kommunerne har for landets virksomheder og borgere.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Kommunernes Landsforening peger i et svar til Henrik Bush på, at der er behov for en smidig og effektiv sagsbehandling af byggesager, så erhvervsdrivende og private bygherrer kan planlægge byggeprocessen.

Men så stopper det også med at gøre noget i realiteternes verden. For KL indgik i 2015 en aftale med den daværende regering om ”fælles servicemål” for kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid af blandt andet byggesager.

Meget høj aktivitet
Problemet e imidlertid, at selv om kommunerne IKKE lever op til de aftalte servicemål, har det ingen konsekvenser overhovedet.

Servicemålet for byggesager er 40 dage for mindre kompliceret byggeri og 50-60 dage for mere kompliceret byggeri. Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt en ansøger har indsendt en fuldt oplyst ansøgning, til kommunen har truffet afgørelse i sagen.

Ifølge Dansk Industri steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 50 dage i 2019 til 52 dage i 2020.

KL undskylder kommunerne med, at der været en meget høj aktivitet i branchen det seneste år. I 2019 afgjorde kommunerne på landsplan 35.042 sager mod 38.091 i 2020. ’

Komplicerede byggeregler
Men også at kommuner, bygherrer og byggebranchen er udfordret af ’nye og meget komplicerede byggeregler’:

- Kommunerne bruger nu mere tid på forhåndsdialog og vejledning af ansøgere – tid der bruges, før der trækkes statistik (før en sag er fuldt oplyst). Derudover har det nye bygningsreglement betydet stor usikkerhed for alle par ter i forhold til dokumentation, og det har betydet, at dokumentationsmængderne stiger. Dermed er sagerne for sagsbehandlerne i kommunerne er langt mere omfangsrige end tidligere, hævder KL.

Koster virksomhederne dyrt
Henrik Busch skriver i et svar til KL, han ærgrer sig over, ’hvor mange penge det koster virksomhederne, at kommunerne ikke har styr på sagerne”.

Han peger på, at kun 61 procent af byggesagerne holdes indenfor servicemålene:
- Man kunne spørge, hvad årsagen til det ringe resultat er? – det vil jeg gerne vide nu, hvor Corona undtagelsesvis ikke benyttes som en forklaring. Tænk hvor effektive, man så kan være, når alle er mand igen er på job senest 1. august, lyder budskabet.

Sovepude
Problemet med den slags servicemål er ifølge Henrik Busch, at det kan blive en sovepude fordi der ikke medfølger nogen form for ’straf’ for ikke at overholde kravene:

- Det er ikke noget, der synligt påvirker myndighederne til at gøre noget effektivt ved de. Man bør indføre bøde/bod som kompensation for tabte indtægter og flere udgifter til de projektejere, der lider. Man kunne også indføre en form for ’fast track’, hvor lette sager røg hurtigere igennem, eller man kunne betale et mindre gebyr for at få løst sin opgave, forklarer erhvervsmanden.

Ventet i et halvt år
Han har selv en sag i Hovedstaden, der ikke har opnået behandling i snart seks måneder:

- Jeg troede i min naivitet, at det var en enkeltstående sag – men jeres egne tal bekræfter desværre noget andet. Vi taler om, at vi skal have et mere effektivt samfund – et digitaliseringens mekka og mindre bureaukrati. Kunne man tænke i nye løsninger, ville mange penge ikke gå så meget til spilde, som vi ser, og den belastning, det er på bygherrerne, mindskes. Tænker at det kunne blive et valgtema – hvis man som byrådskandidat vil score stemmer på en erhvervsvenlig holdning – vi får se, slutter Henrik Busch.