Studenter kan også tage en erhvervsuddannelse
SMVdanmark opfordrer til en mere systematisk indsats for at få unge med studentereksamen ind på erhvervsuddannelserne
Af Dan Bjerring
Der er kolossal mangel på unge, der vil tage en faglig uddannelse, og derfor har SMVdanmark sendt en henvendelse til Folketinget, hvori der peges på, at det i dag er blevet normen at tage en studentereksamen efter 9. og 10. klasse.
75 procent af eleverne søger ind på en gymnasial uddannelse, men ikke alle bruger deres studentereksamen til videreuddannelse.
Mange bruger ikke studentereksamen
I hver årgang er der flere end 7000, der ikke har brugt deres studentereksamen til videreuddannelse fire år efter, at de er blevet færdige som studenter, og andelen har været stigende i de seneste år.
I 2013 var 11,6 procent af de personer, der var blevet studenter fire år tidligere, stadig ikke i gang med en uddannelse. I 2020 var tallet steget, så 15,4 procent af studenterne fra 2016 ikke var i gang med – eller havde gennemført – en uddannelse efter gymnasiet.
Det svarer til hver syvende student, og samtidig viser prognoser, at der vil mangle et stort antal faglærte i fremtiden.
Store gevinster
SMVdanmark peger derfor på, at der er store samfundsmæssige gevinster ved at få flere studenter til at begynde på en erhvervsuddannelse – også efter studentereksamen.
’Studievalg Danmark’, der blandt andet vejleder elever på ungdomsuddannelserne, fik fra 1. januar 2021 til opgave ikke kun at vejlede om de videregående uddannelser men også om muligheden for at tage en erhvervsuddannelse.
Det finder SMVdanmark er positivt, men peger samtidig på, at der også er behov for en mere systematisk indsats.
Derfor opfordrer SMVdanmark til en kulturændring, så det bliver lige så accepteret at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, som at begynde på en videregående uddannelse.
Konkret foreslår SMVdanmark:
- Rollemodeller – dygtige lærlinge, som har valgt en erhvervsuddannelse efter gymnasiet – besøger gymnasierne. 2.
- Studenter påvirkes til at begynde på uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder. Konkret skal studenter, der ikke er i gang med en uddannelse, årligt have et brev med information om, hvilke erhvervsuddannelser i deres lokalområde, der har gode beskæftigelsesmuligheder og gode muligheder for at få en læreplads. Den enkelte kommune er ansvarlig for brevet, der udarbejdes i samarbejde med relevante erhvervsskoler.
- Når studenter begynder på en erhvervsuddannelse, skal de ikke automatisk tvinges til at undvære fag – også kaldet ’tvangsmerit’. Det skal være op til den enkelte studerende og erhvervsskolen at aftale, om der eventuelt er kurser, som eleven ikke behøver.
- Færre lærer i dag naturligt erhvervsuddannelserne at kende. Derfor er det vigtigt, at de møder erhvervsuddannelserne i løbet af grundskolen, så de kan træffe et informeret uddannelsesvalg, hvad enten de så vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen eller efter gymnasiet. Derfor bør der indføres obligatorisk erhvervspraktik og 10. klassestilbud bør i større udstrækning være placeret på og drevet af en erhvervsskole.
- Der er i særlig grad et potentiale i Region Hovedstaden, hvor andelen der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen i øvrigt, også er lav. Derfor opfordres kommuner og erhvervsskoler i Hovedstadsområdet i særlig grad til at igangsætte indsatser, der skal rekruttere personer med en studentereksamen til erhvervsuddannelserne.
