Studenter skal ind på erhvervsuddannelserne
En analyse fra SMVdanmark viser et enormt potentiale, hvis der kan trækkes flere studenter til erhvervsuddannelserne
Af Dan Bjerring
I hver ungdomsårgang er der flere end 7000 personer, der ikke har brugt deres studentereksamen til noget fire år efter, at de er blevet færdige som studenter. Og andelen har endda været stigende i de seneste år.
I 2013 var 11,6 procent af de personer, der var blevet studenter fire år tidligere, stadig ikke i gang med en uddannelse. I 2020 var tallet steget, så 15,4 procent af studenterne fra 2016 ikke var i gang med – eller havde gennemført – en uddannelse efter gymnasiet.
De seneste tilgængelige tal viser, at der landsplan var cirka 25.000 25-29årige studenter, der ikke var i gang med og ikke havde gennemført en uddannelse efter gymnasiet, heraf var godt
10.000 bosat i København
På landsplan er det godt ni procent af studenterne, der fire år efter studentereksamen enten er i gang med en erhvervsuddannelse, eller allerede har gennemført en, og der er store regionale forskelle.
I Region Hovedstaden er det 6,6 procent af årgang 2016, der fire år efter har været i gang med eller har fuldført en erhvervsuddannelse, mens det er i Region Sjælland og Region Nordjylland er henholdsvis 10,2 procent og 11,8 procent
Hvis hele landet kom op på niveauet for Region Nordjylland, så ville det betyde, at 1.300 flere studenter i hver årgang ville have gennemført eller være i gang med en erhvervsuddannelse fire år efter studentereksamen.
Højere løn
Undersøgelser viser endda, at det er en god forretning for både den enkelte ufaglærte student og samfundet, hvis vedkommende tager en erhvervsuddannelse i stedet for at arbejde som ufaglært.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderede i en analyse fra marts i år, at faglærte i højere grad er i job og i øvrigt har en væsentligt højere løn end studenter, der ikke har læst videre.
Det gælder særligt for eleverne, der fik højere karakterer i grundskolen. Her er en løngevinst på 20-25 procent ved at blive faglærte.
Konklusion
Ifølge SMVdanmark føler mange unge sig ikke klar til at træffe et definitivt uddannelsesvalg, og derfor udskyder de valget ved at gå på gymnasiet.
SMVdanmark ønsker en kulturændring, så det bliver mere accepteret at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet:
- Det er et bedre alternativ end ikke at uddanne sig eller vælge en akademisk uddannelse, som man ender med at falde fra. På sigt vil det kunne yde et væsentligt bidrag til den faglærte arbejdskraft i Danmark og mindske den gruppe af studenter, der står til at blive i overskud frem mod år 2030, hvis flere studenter kommer i gang med en erhvervsuddannelse, siger Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent i SMVdanmark.
Han ærgrer sig over, at der er så mange unge, som det ikke er lykkedes at få sluset ind i uddannelsessystemet.
Rollemodeller
SMVdanamrk foreslår derfor blandt andet, at dygtige lærlinge, som har valgt en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, besøger gymnasierne og agerer rollemodeller. Desuden skal studenter, der ikke er i gang med en uddannelse, have et brev med information om, hvilke erhvervsuddannelser i deres lokalområde, der har gode beskæftigelsesmuligheder og gode muligheder for at få en læreplads.
Ikke mindst foreslås det at 10. klasse placeres på en erhvervsskole ved blandt andet at have obligatorisk erhvervspraktik.
Erhvervsuddannelse som springbrædt
- Det er et problem, hvis nogen sidder på sidelinien, og ikke bruger deres kompetencer så godt, som de kunne. Og allerede nu skriger dele af erhvervslivet efter arbejdskraft, især faglærte som elektrikere, gartnere og murere. I fremtiden bliver det en kæmpe udfordring, og i 2030 kommer vi til at mangle næsten 100.000 faglærte. Så hvis vi kunne guide de unge i den retning, ville det være til stor nytte for erhvervslivet og give de unge rigtig gode jobmuligheder. Det er drønærgerligt, hvis de i stedet går rundt og ikke ved, hvad de vil, siger Kasper Munk Rasmussen.
Han peger også på, at mange bruger en erhvervsuddannelse som et springbræt til senere at videreuddanne sig til eksempelvis arkitekt eller ingeniør.
