Sydkyst-kommuner har byggeplanerFrands Søbjerg Hansen fra Klar Forsyning fortalte Netværksmødets ca. 50 deltagere om mulighederne for samarbejde omkring service på forsyningsområdet.

Sydkyst-kommuner har byggeplaner

Sydkysten på Sjælland er klar med millioner til bygge- og anlægsprojekter. Både Køge og Greve kommuner har store planer og lægger op til samarbejde med private partnere

På den sjællandske sydkyst har Køge Kommune og Greve kommune afsat et trecifret millionbeløb til nye spændende bygge- og anlægsprojekter. Og det er muligt at byde ind, når byggeprojekterne kommer i udbud i løbet af 2016. Det er meldingen ovenpå et arrangement, som Netværket Syd har afholdt for fulde huse på Brassieret Baum i Køge

Køge Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har især fokus på de kommende genopretning- og vedligeholdelsesprojekter i Køge i 2016.

Alle genopretning – og vedligeholdelsesprojekter udføres som udgangspunkt af ETK Ejendomme eller Anlægsafdelingen; begge afdelinger er en del af Køge Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Enkeltudbud og ”bundter”
Giulia Lorenzen fra ETK Ejendomme, der står for byggeteknisk servicering af kommunens bygninger, forventer i 2016 at bruge ca. 32 mio. kr. til genopretning og vedligeholdelse af kommunens omkring 400 bygninger. Opgaverne er forskellige og bliver udbudt hver for sig eller i ”bundter”.

Også på anlægssiden er der planer i Køge Kommune. Henrik Paaske Kjer fra Anlægsafdelingen oplyser, at Køge Kommune har afsat et trecifret millionbeløb til anlægs- og byggeområdet samt til energiprojekter. En del af projekterne forventes igangsat allerede i løbet af 2016.

Ejendoms- og Driftsudvalget afholder møde den 17. februar, hvor man gennemgår og prioriterer projekterne. Henrik Paaske Kjer oplysrt, at man kan se det samlede anlægsbudget på Køge kommunes hjemmeside.

Byggeprojekter i Greve
Niels Minor Borre fra Greve Kommune sætter ord på, hvordan ejendomscenteret i kommunen er organiseret, og hvad kommunen som offentlig bygherre lægger vægt på i forbindelse med indkøb.

Ifølge Niels Minor Borre omfatter de planlagte byggeprojekter i Greve bl.a. renovering af en lang række af kommunens skoler. Han opfordrer de lokale virksomheder til at gøre sig synlig i kommunens leverandørregister, hvis man er interesseret i at byde ind på de kommende bygge- og anlægsprojekter i kommunen.

Niels Minor Borre opfordrer samtidig til, at virksomhederne holder øje med kommunens udbud af rammeaftaler for håndværksydelser, som forventes offentliggjort i løbet af 2016.


Niels Minor Borre informerede om de bygge- og anlægsprojekter, der forventes udført i Greve kommune i 2016.

Lokale arkitekter på banen
Også hvad angår privat byggeri er der planer på Sydkysten. Arkitekterne Køge er hvert år involveret i byggeopgaver for mellem 150 og 250 mio. kr. hovedsageligt på Sjælland. Tegnestuen har 12 medarbejdere og har løst opgaver som totalrådgiver og underleverandører i Køge siden 1977.

Partner i Arkitekterne Køge, Claus Boelsmand, benyttede Netværksmødet til at fortælle om tegnestuens konkurrenceforslag til Karlstrup Menighedsråd og de forventede planer om udbud af bygningsarbejderne på Kirkens Hus i Trylleskov Strand samt nye klasse- og faglokaler og aktivitetsrum på Munkekærskolen for Solrød kommune.

Endelig informerede Claus Boelsmand om ejendomsudvikling af ca. 20.000 m2 i Hedelunden i Greve, hvor der i de kommende år opføres op mod 200 boliger fra 1 til 4 etager.


Partner i Arkitekterne Køge, Claus Boelsmand, informerede om nye projekter på tegnebrættet.

Opgaver under Klar Forsyning
Frands Søbjerg Hansen fra Klar Forsyning, der er et fælles forsyningsselskab for Køge, Greve, Solrød og Stevns kommuner, informerede deltagerne om de mange muligheder, der er for service, bemanding og forsyningssikkerhed i forbindelse med sammenlægningen af de fire kommuners forsyningsselskaber.

Klar Forsyning har 90 ansatte og har hovedsæde i Køge. Virksomheden renser spildevandet i de fire kommuner, håndterer affald i Greve Kommune og står for vand- og varmeforsyning i dele af Køge Kommune.

Det blev et spændende og informativt netværksmøde for de 50 deltagere, som mellem oplæggene havde rig lejlighed til at få talt sammen med oplægsholderne og netværke deltagerne imellem.

-cmn

16/2 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes