Aktuelle nyheder - Byggeri

Tag støvet alvorligt eller få Arbejdstilsynet på nakkenDet er især de helt små støvkorn og fibre, som respirabelt kvartsstøv, asbest, træstøv m.m., der er skyld i de alvorligste sygdomme som fx kræft i luftvejene, hjerte-kar-sygdomme og KOL.

Tag støvet alvorligt eller få Arbejdstilsynet på nakken

Der er ofte støv på byggepladser, men det er farligt at få ned i lungerne. Derfor vil Arbejdstilsynet have håndværkerne til at sætte sug på maskinerne, støvsuge overflader og lufte ud, når arbejdet støver

Del artiklen på

Det kan ligge i tydelige bunker på gulvet eller svæve usynligt i luften. Støv er ofte en del af arbejdet på en byggeplads, men det skal holdes ude af lungerne. Med en kommunikationskampagne og en målrettet tilsynsindsats sætter Arbejdstilsynet nu fokus på støvets skadelige virkning og på, hvordan det bedst kan forebygges.

- På langt de fleste byggepladser, hvor jeg kommer, er støv et problem. Det kan være støv på adgangsvejene, manglende sug på maskinerne eller brug af en forkert støvsugertype, fortæller Tonny Hedevang, der som tilsynsførende i Arbejdstilsynet besøger byggepladserne til hverdag.

- Da jeg selv arbejdede som håndværker, vidste jeg ikke, hvor farligt støvet er. Det er vigtigt, at man som virksomhed aktivt minder medarbejderne om at have støvsugeren med og koblet på maskinerne. Det gør en forskel, siger han.

Lunger hader støv
Kampagnen har fokus på tre gode vaner, der beskytter medarbejderne mod støvet:

- Husk sug på maskinerne, f.eks. save, boremaskiner og slibemaskiner
- Gør løbende rent, f.eks. støvsugning af gulv og andre overflader
- Fjern støvet i luften, f.eks. med gennemtræk eller luftrenser.

Hvis man helt kan undgå det støvende arbejde eller udføre det adskilt fra andet arbejde, er det den bedste løsning. Når det fine støv kommer dybt ned i lungerne, kan det nemlig skabe en betændelsesproces, der øger risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdomme og lungesygdommen KOL.

Mere end 500 strakspåbud i 2022
Der er ekstra fokus på støv, når Tonny og hans kolleger fra Arbejdstilsynet besøger byggepladserne i løbet af 2022. Er der ikke styr på støvet, kan det give et strakspåbud. I årets første fem måneder er der således givet mere end 500 strakspåbud til bygge- og anlægsvirksomheder, som ikke har beskyttet medarbejderne tilstrækkeligt på kemiområdet. Størstedelen af strakspåbuddene skyldes støv.

-dc

Læs mere om Byggeri

16/6 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.