Tegnestuen Praksis opruster og udvider
En ny tegnestueleder er blevet hentet i egne rækker, mens bestyrelsen nu består af fem personer
For at fastholde de faglige ambitioner i stadigt flere og større projekter, har Tegnestuen Praksis udvidet ledelsen og sat gang i en ny proces i organisationen.
Ny i ledelsen er Ricki Vestergaard Estdahl, der har været hos Praksis siden 2015 og som nu varetager en ny rolle som tegnestueleder. Ricki Vestergaard Estdahl vil stå for den interne planlægning med ansvar for den daglige gennemførelse af tegnestuens projekter.
Den samlede ledelse består dermed af Christian Tilma, der er associeret partner siden 2017, Ricki Vestergaard Estdahl som tegnestueleder samt Mette Tony og Mads Bjørn Hansen.
Praksis har desuden udvidet sin bestyrelse, så den nu består af:
Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør i Danmarks Radio
Vibeke Frank, tidligere Group Vice President HR Carlsberg Breweries
Kristian Hagemann, arkitekt og tidligere direktør hos Gottlieb Paludan Arkitekter
Mette Tony
Mads Bjørn Hansen
Praksis blev stiftet i 2006 af arkitekterne Mette Tony og Mads Bjørn Hansen, og består i dag af 25 medarbejdere, der arbejder med projekter, som kræver en særlig tilgang og forståelse.
Tegnestuen står blandt andet bag Maltfabrikken i Ebeltoft, Ny Østergade 30 i København, Stevns Klint Unesco Besøgscenter, Svinkløv Badehotel samt Velux innovation House og Kunsthal Spritten i Aalborg.
-dc